Med 71 deltagere i majkampagnen har vi det højeste tal begyndervoksne i mange år. Det er så stor en succes, at begynderudvalget har været nødt til at inddrage en time mere, så alle syv baner på Dr. Sofies Vej er søndag den 5. maj og de efterfølgende fire søndage optaget af meget interesserede nye voksne, der glæder sig til at prøve tennis.

Mange medlemmer har sagt ja til at komme og hjælpe på og uden for banerne, så i alt bliver vi næsten 100 på anlægget søndag eftermiddag.

Vi håber naturligvis, at mange får så god en oplevelse af at prøve tennis og mærke stemningen i klubben og blandt begynderne, at de efter maj får lyst til at melde sig ind.

I maj har alle begyndere fået udleveret to særlige bookingnumre, så de selv kan reservere baner, og desuden er der reserveret fire baner i Darup onsdag aften fra kl. 2o til Drop in for majkampagnen. Er der andre i klubben, der også gerne vil lære de mange nye at kende, så kom og vær med onsdag aften. Her bliver der spillet på kryds og tværs. Begynderudvalget sætter i gang første gang, men ellers er det meningen, at deltagerne selv skal blande sig og spille.

Begynderne får udleveret en ketsjer og et rør grønne bolde.

Her kan du se siden med majkampagnen og alle de tilmeldte.

Billedet er fra majkampagnen i 2018.

Klubmedarbejder Henrik Overgaard og

Begynderudvalget for voksne