Lad det være sagt med det samme: Der blev ikke uddelt æg i Herlev, da +35-holdet (1.holdet) spillede årets første udendørs holdkamp. Og så alligevel. Det vender vi tilbage til.

Turneringsprogrammet havde maget det således, at vi – Vilhelm W, Arne J, Holdkaptajn Jonas V, Charlotte S og Ellen G samt undertegnede – første skulle i ilden denne søndag den 15.juni – og ikke den 25.maj. (1.spillerunde). Men vort hold var allerede stærkt kørende fra start – symboliseret ved Aaby Smith, Arne og holdkaptajn Jonas, der viste vejen til Herlev fra front kørende i Porsche.. Så var stilen ligesom lagt til selve kampen.

Holdet var dog ikke helt sikker på startopstillingen…. For i +35 spilles der 8 kampe i selve holdkampen: 3 herresingler, 1 damesingle, 2 herredoubler, 1 damedouble samt en mixdouble. Det betyder, at en af de fire herrer må ”nøjes” med to doubler – en herre og en mix. Arne og Jonas havde taget forskud på ”glæderne” ved, dagen i forvejen, at spille om, hvem der skulle tage mixen. ”Jonas var heldig og vinde retten til mixdoublen”, lød det vist nok friskt fra Arne – hvis ellers skribentens øre hørte rigtigt, da vi mødtes tidlig søndag morgen på RTKs anlæg…

Nå…. Men sådan gik det ikke, da undertegnede dagen forinden i årets bordtennis-klubmesterskaber i BTK61, i et vredesudbrud over manglende formåen, så at sige ”havde vendt bunden i vejret” – og var endt på kanvassen i hal B (roskildehallen), tagende fra med hovedet først!– så ryggen var lidt øm…. Forestil jer en strandet kæmpehval, der forsøger at lave en salto og ender på en hårdt halgulv…”bump”, siger det – Og holdkaptajnen, den nybagte boligejer, Jonas Vestermann erklærede da også friskt, at han havde bemærket de jordiske rystelser fra faldet i Roskildehallen på Møllehusvej dén lørdag, siddende på terassen ved sit nye hjem på Klosterengen..

Faldet – og den lidt ømme ryg – betød, at undertegnede valgte at tage den såkaldte ”nitte” – mixdoublen (har nu altid været glad for mix), mens de andre drenge så kunne få deres single-lyst styret. Og de tog fra de ”unge” knejte mod byen Herlev, hvis sportslige meritter mest relaterer sig til vintersportsgrenen ishockey. Men vor egen drengebande, anført af 50-årige Baron (Vilhelm) lagde for og vandt sikkert i to sæt og afgav vist kun to partier.

Arne Jensen gjorde Vilhelm kunsten efter – og afgav kun 1 parti i kamp, hvor Arne fik større problemer med sin ømme læg end med modstanderens slag og serv.

Jonas viste sig som en fuldgod erstatning, var på toppen og vandt med komfortable 6-3, 6-1. Damesingle tog Ellen Grønvald – ”Den lille løber” – sig af. Og hun løb sin modstander træt i to ret overlegne sæt trods mange lange dueller. Sådan boys and girls!

Undertegnede og Aaby Smith tog mixen. Det gik fint – selvom koncentrationen af og til glippede. Men der var alt i alt helt styr på det – og 6-1, 6-1 blev slutcifrene. ”Vi spiller som dag og nat”, sagde Aaby Smith bagefter, mens hun rystede på hovedet, og sendte et lettere overbærende smil til undertegnede, der vist var at regne for ”natten” i den sammenhæng.. At dømme efter resultatet, så skal Aaby Smith overveje om hun ikke fremover skal spille mere med (eller om) natten! – for den efterfølgende damedouble med Ellen Grønvald blev – desværre – tabt med mindst mulige margen. Vore to super-kvinder kæmpede bravt i en MEGET lige kamp. Tog første sæt, men måtte se sig slået i 2.sæt. Den afgørende matchtiebreak bølgede frem og tilbage med flere gode og lange dueller. Ellen sled og slæbte og løb nede ved baglinien mens Charlotte agerede levende mur oppe ved nettet. En 8-7 føring blev desværre konverteret til et 8-10 nederlag. Kom igen, piger! Dagens eneste defeat.

De to herredoubler gav nemlig også sejr. Arne og Jonas tog 2.herredoublen med 7-5, 6-3 efter en relativ lige double, hvor især 1.sæt bølgede frem og tilbage. Vilhelm og undertegnede vandt sikkert med 6-1, 6-1, sluttende med et servees på 2.serven fra undertegnede! – JA, du læste rigtigt, Peter Karlsen!. Eneste dæmper på sejrsglæderne var undertegnedes tab af en plastic-dims i støddæmperen. 7-1 sejr over vores hyggelige værter, som var.. ja – hyggelige. På ethvert plan.

Såvel på som udenfor banen formåede værterne at få os til at føle os velkommen: Da vi mødtes i Herlev var der disket op med franskbrød og marmelade og kaffe. Og så sad vi og hyggesnakkede lidt ved det runde bord i de behageligt lyse klublokaler, inden vi skulle i ilden ved 9-tiden. Og det venlige værtsskab ophørte ikke, da kampene begyndte: Både i og under spillet var vore modstandere i ordets egentlige betydning ”til at tale med”. Og altid klar med en positiv bemærkning og et smil – en god atmosfære at afvikle tennis i. Altid.

Efter kampene diskede de op med middagsmad udenfor på terassen, hvor markisen måtte ned, så vi ikke blev fuldstændigt stegte i den bagende sol, der var på Herlevs tennisanlæg under hele holdseancen. Der blev lavet æggekage med bacon, purløg og tomat, som kun Vor Herre (og så Herlev) kan – så det var rent svir og mandskabspleje af 1.klasse, som vi blev ”udsat for” i Herlev.

Fuld af optimisme og glæde forlod vi Herlev. Holdet nåede lige at få taget et ”hold-selfie”, inden anlægget blev forladt og destination Roskilde stod for døren: holdet fik lukket op for posen – og ser fremad mod næste søndags hjemmekamp mod Næstved.

Ps: ud over sejren på 7-1 bød dagen på en velfortjent… ellere rettere: et par velfortjente bordfodbold-sejre til Wedellsborough og Lyebalk mod Jensen/Vestermann-konstellationen, hvor lydniveauet var så højt i klubhuset, at Herlevs holdkaptajn så sig nødsaget til at lukke døren, så de andre samtidige holdkampe på anlægget ikke blev unødigt forstyrret. Desuden bød dagen på velfortjent healing af Aaby Smiths ømme skulder – udført af holdets healer og energiminister, Mr. Weddlesborough. Holdet håber at healeren ligeledes finder de rette stjerner og leder holdet på vej mod flere sejre i og udenfor solsystemet – gerne startende mod Næstved. Kom ned og kik på Dr. Sofiesvej fra kl. 9.30, søndag den 22.juni.

Godt spillet, Folkens!

Skribent, Morten Lyebalk