Nu er det endegyldigt slut med udendørs tennis for i år. Der har været nattefrost, og så kan banerne ikke tåle, at vi spiller, så nu har banemand Kurt Jensen taget nettene ned på bane 1-2 i Darup, som var de sidste, der kunne spilles på.

Vi er klar igen til april. Hvor tidligt afhænger af vinteren samt ikke mindst hvor våd april bliver. Bestyrelsen tager senere stilling til, hvornår vi skal have Store Åbningsdag i 2018. Har du lyst til at være med at arrangere, så giv endelig lyd.

Til jer, der er helårsmedlemmer: Hold øje med bookingsystemet omkring ledige haltider. Selv om der er mange holdkampe i november, så er der stadig ledigt på flere tidspunkter. Bemærk, at der i dag er blevet aflyst en holdkamp fredag den 18. november, så her er der masser af ledige baner fra kl. 18.

 

Der er også lukket ned for klubhuset på Dr. Sofies Vej. Der bliver dog lukket op for varmen, hvis der bliver brug for det, fx ved møder, RTK-julefrokost og lignende.

Det er banemand Kurt Jensen, du skal kontakte, hvis du skal holde et arrangement i klubhuset i løbet af vinteren.