Lars BangAnlægsudvalget i RTK skal have ny formand, da Lars Bang desværre har valgt at stoppe.

Lars nåede kun at være med i bestyrelsen i nogle få måneder, men hvilke måneder – for det er et helt nyt udvalg med Lars i spidsen, der har gennemført en lang række forbedringer i klubhusene på Dronning Sofies Vej, herunder nyindretning og maling samt opgradering af toiletter og omklædningsrum.

Udvalget består fortsat af fem andre RTK’ere – og de mødes igen i oktober, både for at tale om nye opgaver men også for at finde ud af, hvem der skal afløse Lars som formand for udvalget og dermed have sæde i bestyrelsen. Udvalget er selv med til at afgøre, om den kommende formand er i udvalget i dag eller om vi skal have fundet en anden udefra.

Anlægsudvalget har ansvar for vedligehold og nytanker omkring klubbens udendørsbaner, anlæg og klubhuse – og også for hallen. Her har vi dog også et ekstra udvalg, der specifikt tager sig af arbejdet omkring en haludvidelse.

Lars er fortsat med i juniorudvalget og fungerer også som holdkaptajn – og spiller så i øvrigt også selv.

Vi siger tak for den ekstra indsats, Lars nåede at lægge i anlægsudvalget.

På bestyrelsens vegne
Henrik Overgaard

Se medlemmerne af anlægsudvalget