Igen i år bliver der arrangeret Båstadtur for både voksne holdspillere og motionister. Der er to ture på programmet, og de er allerede programsat.

Den første tur bliver 2.-4. juni – tre dage med træning og masser af socialt samvær. Der er plads til otte 1.-3. holds spillere og til mindst 18 motionister.

Tilmelding er nu startet. Deltagerne bliver optaget efter “Først til mølle” princippet, for de sidst tilmeldtes vedkommende gælder dog det forbehold, at spillerne skal passe ind på de hold, der bliver oprettet.

Der kommer også en tur til efteråret som optakt til indendørs sæsonen. Det bliver fredag den 29. september til søndag den 1. oktober.

Her kan du læse mere om turene.