Hver fredag kl. 17-18 i indesæsonen er der mulighed for komme ud i RTK-hallen og spille “Vild med kamp”. Det er skumbold med fart på – for alle medlemsgrupper. Her kan voksne spille med voksne, børn med børn – og voksne med børn.

Der er tilmelding i bookingsystemet – se under Aktiviteter, når du er logget ind. Det koster 10 kr. at være med.

Alle er som nævnt velkomne – det kræver blot, at du er helårs- eller vintermedlem.

Det er en af klubbens trænere, der sætter spillet i gang – og så er der ellers fuld fart på med masser af kampe indtil kl. 18.

Det er en ny aktivitet, som vi er meget spændte på, men vi håber, at både børn og voksne har lyst til at være med.

Skumtennis har disse fordele:

  • Det er sjovt og lærerigt
  • Det styrker spilforståelsen – du lærer at bygge et point op
  • Du får 10 gange så mange slag som i en normal kamp
  • Det giver god motion