Ingredienser:
24 forventningsfulde motionister
7 grushungrende holdspillere
4 motiverede trænere
4,5 times tilvænning til grus
20 minutters morgenløb
Én svingom
45 minutters hagl
2 dages sol
– og et par øl

Start med at blande de 24 forventningsfulde motionister, 7 grushungrende holdspillere og de 4 motiverede trænere godt sammen. Det var nemlig hovedingredienserne i turen til Båstad i weekenden 17-21. april, hvor de i alt 35 spillere skulle indvie den nye grussæson. Fredag eftermiddag mødtes alle på parkeringspladsen ved Båstad Sportcenter og fik udleveret nøglen til deres respektive værelser. Hurtigt blev det tid at indvie gruset, da de 7 holdspillere, der til daglig spiller på klubbens herre- og damehold, var først på banen.

Hertil skal de næste ingredienser dog tilsættes opskriften. Efter blot 5 min startede en stort haglvejr, der forsinkede træningen i 45 minutter. Noget heldigere var motionisterne, der fik 1.5 time i fuldt solskin på det røde grus.

Efter endt aftensmad i Sportcenteret drog samtlige spillere og trænere i samlet flok mod vandet i Båstad by. Med udsigt til både strand og solnedgang fik vi ekstraordinært lov til at holde den lille bar, der muligvis havde Båstads bedste udsigt, åben.

Hernæst skal den næste ingrediens, til den perfekt tennistur, tilsættes – morgenløbeturen. Trods forsøg på overtalelse i bedste vis mødt kun tre op til den 20 minutter lange løbetur op i det svenske højland. Af sted gik det kl. 7.30, stærkt ført an af træner Katarina Elkjær.

Vejret var dog noget bedre med os lørdag, og resten af turen, da termometeret viste over 15 grader og fuld solskin. Først på banen var motionisterne med 1.5 times træning efterfulgt af holdspillerne i lige så længe. En omgang frokost, lidt afslapning i solen, og så var det ellers på med tennisskoene igen.
I mellemtiden fik vi fint besøg af Kurt Jensen der, ligesom sidste år, havde sat kursen hele vejen mod det svenske for at hilse på.

Aften bød igen på fælleskommesammen, med gåtur i samlet flok ned til baren på stranden, endnu en gang. Her var der tid til at give en skål for en god tur, og en lille svingom blev det da også til, da klokken efterhånden havde passeret 24.00.

Det blev søndagen og dermed tid til afrejse og de sidste timer på svenske grus. Morgenens løbetur blev dog kun i drømmene, da den blev udskriftet men en ekstra times søvn. Igen var motionisterne først på banen, hvor de sidste par dagens intensiv forhånds-, baghånds-, flugte- og servetræning kulminerede i pointspil an mes. Ligeledes var der point på programmet, da holdspillerne sluttede af og skulle bevise at forårets nærtstående holdkampe blot kunne komme an.
Dermed blev det også et tak for denne gang og et løfte om, at vi snart skal afsted på en lignende tur igen.

Har du sørget for at blande ovenstående ingredienser i den nævnte rækkefølge og rørt dem godt sammen, er der på blot 2,5 dag skabt den perfekte tennistur til det svenske.

På gensyn næste år.