Semifinalerne i single og double blev endestationen for Mille Elsborg ved det nyligt afholdte Danmarksmesterskab for ungdom i Hørsholm.

10-årige Mille tog to bronzemedaljer hjem til RTK i pigerækken til og med 12 år men håber på at hun næste år, hvor hun stadig kan deltage i samme aldersklasse, kan tage et Danmarksmesterskab hjem til Roskilde.

Mille havde på sin vej til semifinalen ikke de store problemer. Hun var oversidder i 1. runde og vandt herefter sikkert både 1/8 – og 1/4 finale. Desværre kunne Mille ikke stille meget op mod 1. seedede og 1er på U-12 ranglisten i semifinalen. I double med makkeren Nina Vidic fra Hillerød var det samme modstander på den anden side af nettet, der igen var med til at ekspediere Mille ud af turneringen.

Alt i alt en godkendt præstation af Mille, der holdt sin seedning og fik sin første medalje med hjem fra et UM (ungdomsmesterskab).