De sidste par års fokuseret træningsindsats på både junior og senior siden, bærer frugt denne sommer. Vi har for første gang i mange år et 1. og 2. hold damer der er med i divisionerækkerne

Damernes 1. hold er fortsat i 1. division og har ligget i denne række stabilt i et par år og flere gange spillet play-off om oprykning til elitedivisionen, det bliver spændende om det bliver denne sæson at savsmulet skal skiftes ud. Line er kommet tilbage efter barsel og et par sæsonner tættere på København, velkommen Line.

Vores 1. hold damer spiller i denne weekend ude mod KB II (15/5 kl 10) og vores 2. hold damer åbner banerne på Dr. Sofiesvej på lørdag kl 10 mod Kløvermarken. Kom og hep og se vidunderlig tennis.

Holdopstillingen er ikke helt klar så den får I fra kamp referatet i næste uge 🙂