RTK i Båstad

Fredag den 6 marts mødtes Albert, Mingus, Iben, Izil, Joachim K, Christian, Lucas, Hans, Hjalte, Joahkim A, Mille, Ditte, Mikkel, Thor og Jeff på Roskilde station for at tage på tennis weekend i Båstad i Sverige.

Da vi kom til vandrehjemmet fik vi omkring 1 time til, at pakke ud og klæde om. Derefter løb vi en lille tur udenfor og spillede tennis i cirka halvanden time. Efter træning skulle vi spise i restauranten som lå ca. 20 meter fra tennishallerne. Jeg syntes maden var god alle dage. Vi gik i seng klokken ti og skulle være klar til at løbe klokken 08:00 næste morgen. Efter løbeturen var der morgenmad og så var vi klar til dagens træning. Vi havde to træningspas lørdag på halvanden time hver.

Om aftenen slappede vi af med lidt svensk TV og hvad man nu ellers kunne finde på. Søndag skulle vi igen være klar klokken 08:00 til morgenens løbetur. Efter morgenmaden havde vi et 1 træningspas på halvanden time. Inden træning skulle vi pakke og da vi havde trænet og spist frokost, skulle vi gå op til toget. Der var tekniske problemer det samme sted som på udturen.

Skrevet af Christian Rasmussen.