Mandag den 9. september var Janni Gregersen fra DGI Midt- og Vestsjælland forbi anlægget på Dronning Sofies Vej med sit videokamera. Anledningen er, at DGI er ved at lave en kampagne med videospots fra forskellige foreninger, som fortæller om deres erfaringer og hvad de gør når de modtager nye medlemmer – og ikke mindst, hvad de oplever der virker.

Kampagnen er tænkt som inspiration til andre foreninger, så de kan sætte mere på fokus på de som ting, der kan gøre en forskel. Janni var i den forbindelse blevet anbefalet at kontakte Roskilde Tennis Klub.

Begyndervalget for voksne var rigt repræsenteret og fortalte ivrigt om klubbens succesfulde majkampagne. I begyndervalget er der ligeledes flere ”nye”, som har været igennem netop majkampagnen indenfor de sidste par år. De fik mulighed for at fortælle om deres oplevelser, hvad de synes var godt – og hvordan de havde oplevet at blive taget imod i Roskilde Tennis Klub.

Kampagnevideoen bliver klippet sammen med udtalelser andre foreninger. DGI lancerer filmen i forbindelse med ABC-ugen i uge 41 ”Møder på tværs” – og vil desuden være en del af dgi.dk/velkomsten.

På fællesbilledet ses Jannie fra DGI, Berit, Pia og Tine fra begynderudvalget.

På optagelsesbillederne er det Povl og Berit foran kameraet og Thomas i baggrunden på banen.