Med 150 deltagere i dimoturneringen så skal der afvikles en hel del kampe for at komme i mål. Dimo-general Steen Dahl har lige opdateret stillingen, og i den forbindelse kan han se, at der i den første måned kun er spillet 19 kampe ud af 244 mulige (= 8 %). Med sommerferie og klubmesterskaber i efteråret så er der risiko for, at mange ikke når at få spillet deres kampe, og det er jo synd, da Dimo gerne skulle sørge for, at mange får spillet meget tennis.

Så herfra en opfordring til at komme i gang med at ringe rundt til de andre i jeres puljer – og kan I nå at få afviklet kampe inden ferien, så er I jo godt i gang.

Her kan du se siden med Dimoturneringen.

Dimo er en rigtig god måde at sikre, at man får spillet. Deltagerne bliver inddelt efter niveauer – og skal så selv aftale at spille med de andre i puljen en time i løbet af udendørs sæsonen.