Solskin igen over Roskilde. Ja, vejret herhjemme har jo været lidt ustabilt set over hele sommeren, så jeg gentager lige, hvordan det hidtil har set ud her i DM-ugen: Sol over Roskilde! Så godt som vindstille!

Dagen bød på 36 tenniskampe. Der blev lagt ud fra kl. 10.00 i alderskategorierne 60-80 år, og lidt senere de ældste årgange ved mesterskaberne.

Dagens mest imponerende kamp

351 år. Det var hvad herredoublen på bane 1 tilsammen kunne mønstre, da de gik i gang ca. kl. 11.30. Og det var en flot særsyn at opleve Paul Dehlholm, HIK, på nu 94 år (alderspræsident ved mesterskaberne!) stille til start sammen med makker Vagn Gjessing, Gentofte, på 87 år. ”Jeg spiller fire gange om ugen. Jeg burde sidde i en stol, men min læge siger, at jeg har godt af det!,” lød det fra 94-årige Paul Dehlholm, der har over 70 veteran-mesterskaber i bæltet. Og det rutinerede par viste også fine slag og finurligheder med ketcheren på banen, hvor de var oppe imod Steen Lichtenberg, Vedbæk/Jørgen Tvistegaard, Nærum i HD85+.

DM dag 3 005

Alderspræsidenterne på tilsammen 351 år. Fra venstre Paul Dehlholm, HIK (94 år), Vagn Gjessing, Gentofte (87 år), Jørgen Tvilstegaard, Nærum (85 år) samt Steen Lichtenberg, Vedbæk (85 år).

DM dag 3 006

Selvom man nærmer sig toppen aldersmæssigt, så kan man godt befinde sig i skyggesiden: Paul Dehlholm, 94 år, slår en forhånd.

Dehlholm/Gjessing bragte sig foran 2-1 og viste med stopbolde og sikre flugtninger fint spil – selvom bentøjet naturligvis ikke er, hvad det har været. HIK/Gentofte-parret kom også på 3-2 og siden 5-2, inden sættet endte med at blive hevet i land med 6-4. 2.sæt vandt alderspræsidenterne med 6-3. Godt gået – imponerende!

HS80+ (kval)

Jørgen Sundstrup (KTK) vandt overbevisende med 6/1 i 1.sæt. Også 2.sæt gik Sundstrups vej via 2-1 endte det med 6/1 over Jørgen Knudsen (KB).

HD75+ (kval)

Thomas Wiinstedt (B93) / Jens Packness (Taarbæk) mødte på bane 6 Niels Hollænder (HIK) / Thyge Christensen (Brabrand), hvor sidstnævnte par vandt sikkert med 6/2, 6/1.

DM dag 3 012

Den hyggelige kamp i kvalifikationsrunden i HD75+ fandt sted på bane 6.

 

 HS70+ (kval)

Thorkild Christensen (Karlslunde) og Hans Nyholm-Larsen (Jyllinge) mødtes på bane 3. Her viste Thorkild Christensen fra Karlslunde sig som den stærkeste. Cifrene blev 6/0 i 1.sæt og trods bagud 0-1 i 2.sæt vandt Thorkold C. også det sæt – 6/3.

Jan Ehrenreich (ALT) og Jens Henriksen (HVT) spillede på bane 4, hvor Ehrenreich gjorde relativ kort proces: 6/0 i 1.sæt. Og fra 1-0 i 2.sæt udbyggede han føringen – for slutteligt at vinde 6/2.

DM dag 3 001

Carl Toft (tv.) blev første succesrige RTKer på tredjedagen. Her står han med modstander Per Børgesen, Helsingør.

RTK-træner Carl Toft lagde for på bane 5. Dagens modstander var Per Børgesen, Helsingør. Toft kom bagud 0-1, men kom stærkt tilbage og snuppede 4 partier på stribe. Herefter vandt Helsingør-spilleren to partier. Nu 4-3 til Toft, der endte med at snuppe 1.sæt med 6/4. Carl Toft spillede klogt, solidt og fik fra tid til anden lokket modstanderen frem på banen, væk fra comfortzonen bagved. Og væk, så bevægelse samtidigt var nødvendigt for modstanderen. Toft fortsatte takterne i 2.sæt. Var foran 3-0 og 5-0, inden der blev lukket med cifrene 6/1. Sikker sejr til RTKs gode træner- tillykke!

DS70+ (kval)

Hanne Nimb (Hundested) vandt med 6/3, 7/5 over Agnete Lorentsen, Skørping, i en kamp med mange lange dueller.

HD70+ (samt kval)

I kvallen vandt Victor Reyes, Lyngby/Per Børgesen, Helsingør sikkert med 6/3, 6/0 over Robert Schwenke, HIK/Flemming Ljørring, Gentofte på bane 7.

I hovedturneringen vandt Carl Toft, RTK/Svend Erik Jørgensen, HVT. Men først efter en lang og meget, meget lige kamp! 6/1, 2/6 og hele 14/12 lød sejrscifrene på over Peter Lund, HIK/Poul Brodersen, Hillerød.

MD70+ (kval)

Solveig Bjørløw (Nærum) / Viggo Holm (Århus 1900) var oppe imod Vivi Bech Grosman / Mogens Drehn (HVT). Solveig Bjørløv, der har spillet veteran-tennis i en halv menneskealder – og bla. var finalemodstander, da RTK tilbage i 1980erne fik de første DM-titler i veteran-rækkerne, og Viggo Holm, der også har mange år på tennis-bagen, fik noget at se til. Drehn og Grosman vandt med 6/0, 6/0.

DM dag 3 007

Solveig Bjørløw, Nærum og makker Viggo Holm, Århus 1900 tog det klare nederlag i stiv arm og med godt humør.

Efterfølgende mødte redaktionen de rutinerede tabere oppe ved klubhuset. Her kom en af de gode forklaringer på afklapsningen, der dog blev taget med rigtigt godt humør. ”Der er ikke så mange MD-par i vores alder, så vi har måttet melde os i MD70+. Men det var sjovt at spille med”, sagde Viggo Holm/Solveig Bjørløv (på henholdsvis 82 og 79 år, red.) nærmest i kor, uden dog på nogen måde at beklage sig over medfarten.

HS65+ (kval)

Flemming Nielsen (Langeskov) mødte DM-debutanten, Jørgen Madsen (Jyllinge) i dagens første kamp, som samtidigt blev en af dagens tætteste opgør. I hvert fald vandt Jørgen Madsen, Jyllinge – dog først efter at have tabt 1.sæt 3/6. 2.sæt gik til Jyllinge-spilleren med 6/4 og den afgørende matchtiebreak blev særdeles tæt. Madsen fra Jyllinge kunne dog til sidst, efter 14/12, strække hænderne i vejret i triumf.

I den anden kamp i rækken fik Karsten Møller (SIF)en mindre øretæve af Kennet Beckmann (Gilleleje), der vandt med 6/1 og 6/0 ved at sende bolden godt rundt på banen. Samtidigt var dobbeltfejlene fra Møller lidt i overtal, hvorfor det gik, som det gik.

HD65+ (kval)

Bent Axel Olesen (Aalborg TK) / Mads Chr. Jensen (Nykøbing M) havde mange gode dueller med Allan Seemann / Jess Poulsen (Greve). Det endte med en relativ sikker Greve-sejr på 6/3, 6/3.

DM dag 3 010

Allan Seeman/Jess Poulsen, Greve (th.) tog stikket hjem i kval-kampen i HD65+.

HS60+ (kval)

Peter Haase (Farum) fik ørerne i maskinen på bane 4, hvor Jan Folkerman (Aars) vandt med hele 6-0, 6-0. Fejlene var lidt i overtal fra Farum-spilleren og det lukrerede Folkerman fornuftigvis på.

DD60+ (kval)

Mette Kastberg / Anne Jørgensen (Espergærde) slog efter en jævnbyrdig kamp Agnete Lorentsen (Skørping) / Lisbeth Jensen (Nykøbing M) på bane 5 med cifrene 7/5, 6/4.

MD60+ (kval)

Inger Kristensen / Jan Folkerman (Aars) vandt over Lisbeth Jensen / Mads Chr. Jensen (Nykøbing M) med cifrene 6/3 og 6/4. Men kampen bar undervejs præg af mange spændende dueller.

Dagens mest spændende kampe

Der var flere om buddet! – bla. Jørgen Madsens knebne sejr i kvallen i HS65+ (14/12 i matchtiebreak, red.) og Carl Toft, RTK/Svend Erik Jørgensens (HVT) tætte sejr i HD70+ (14/12 i matchtiebreak, red.). Her nævnes kampen imellem Aase Hoeck, HRT/Ulla T. Toksvig, Gilleleje, der spillede imod Ellen Lindegaard, Vedbæk/ Vibeke Bendix, HIK i DD70+ (kval) på bane 5 i det, som før beskrevet, herligste solskinsvejr med en hel del tilskuere på lægterne.

Det var helt lige fra starten. Toksvig/Hoeck var foran 3-2, men det er Bendix/Lindegaard, der snuppede sættet med 6/3. I 2.sæt skiftede momentum. Toksvig/Hoeck kom på 1-0 og har styr på det – også i de efterfølgende partier, hvor de tog de 4 partier, mens Bendix/Lindegaard tog et par. Stillingen: 5-1. Linnegaard/Bendix får med de sidste krampetrækninger taget to partier, inden HRT/Gilleleje-parret lukker sættet med 6/3. Så stod der 1-1 i sæt. Nu matchtiebreak.

DM dag 3 013

En spændende dyst ! Fra venstre: Aase Hoeck, HRT/Ulla Toftgaard Toksvig, Gilleje samt Vibeke Bendix, HIK/Ellen Lindegaard, Vedbæk. Sidstnævnte par løb med sejren.

Matchtiebreaken

Første bold går over et par gange på hver siden inden, Bendix/Linnegaard ikke får ekspederet bolden langt nok tilbage, så netspilleren Toksvig kan lægge bolden sikkert udenfor modstandernes rækkevidde. 1-0 til Toksvig/Hoeck.

Et passérslag fra Linnegaardmed den slincende baghånd ud i grøften udenfor modstandernes rækkevidde gav 1-1. En let fejl gav Toksvig/Hoeck 2-1, men på den efterfølgende bold får Bendix en flugtmulighed oppe ved nettet. En mulighed hun tager fint vare på. 2-2. Igen får Lindegaard med en slich fra baghånden udplaceret modstanderne. 3-2 til Linnegaard/Bendix. Det blev også 4-2, ja, sågar 5-2 på en let serveretur-fejl. Det bliver 5-3, da Bendix oppe ved nettet mislykket rammer rammen på ketcheren på en halvhøj bold. 5-4 reduceredes til, da Linnegaard på den sidste tredjedel af banen ikke får flyttet fødderne og i stedet tager den ”lette” løsning – og nærmest halvflugter, der dog mislykkes. Der udlignes til 5-5, men efter en duel, hvor Linnegaards bold undervejs rammer netkanten. Spillet går dog videre – og det ender med en succesrig Bendix-flugtning oppe ved nettet. 6-5 til Bendix/Lindegaard. Det blev 6-6, da Toksvig får en presbold ude i siden, som hun ikke får kontrol over. Toksvig/Hoeck kom på 7-6, da Linnegaard, godt presset, fejler en retur. Det blev 7-7, da en halvhøj retur fra Bendix midt i banen bliver smidt ud af banen af Toksvig. Igen kom Toksvig/Hoeck foran, nu 8-7, da Hoeck for en let bold oppe ved nettet at arbejde med. Hoeck føler nærmest sit smash og bolden ud i grøften udenfor modstandernes rækkevidde. 8-8 bliver det, da Toksvig fra baglinien skyder for langt i medvinden (der er nu lidt vind på anlægget!, red.). Hoeck/Toksvig bringer sig i vinderposition, da de får en flugtning oppe ved nettet som de sikkert eksekvere.9-8. matchbold. Linnegaard skaffer balance i regnskabet ved at gå frem til nettet efter sin flotte, slichende baghånd, som Toksvig er uden chancer for at nå. 9-9. Linnegaard/Bendix kommer i front, da Linnegaard går frem til nettet og sikkert sætter flugtningen midt i banen – uden mulighed for modstander-parret. 10-9. Med en sikker forhånd stående midt i banen, udligner Toksvig. 10-10! På næste bold er Hoeck oppe ved nettet – hun tager bolden halvhøjt, i ubalance, og skyder bolden for langt. På matchbolden gentager scenariet sig næste – blot midt i banen, hvor Hoeck ikke får flyttet fødderne, og nærmest får halvflugtet – dog uden kontrol. 12-10 og dermed sejr til Ellen Lindegaard, Vedbæk/Vibeke Bendix, HIK. Sådan kan en spændende matchtiebreak i DD70+ kvalifikationen forme sig!

 

Helen Hansen / Michael Rasmussen (HRT) mødte Ulla Egelund / Jesper Friese (Frederikssund) på bane 3. Parrene var rimeligt tætte – der står 4-3 og 5-3 til Friese/Egelund, inden et typisk karakteristika – den buldrende Friese-forhånd long line afgør 1.sæt. Også i 2.sæt kommer Friese/Egelund godt med fra start, er foran 4-3 og 5-4, men modstanderne Helen Hansen/Michael Rasmussen, HVT kommer igen!: Udligner til 5-5 i Frieses serv. Bringer sig foran 6-5, inden sættet nuppes 7-5! Matchtiebreak.

DM dag 3 026

Jesper Friese/Ulla Egelund, Frederikssund (th.) vandt det nervepirrende opgør over Helen Hansen/Michael Rasmussen, HRT i MD40+.

Her kommer HVT-parret bedst fra land. 1-0, 3-2, 4-2 og det bliver ….5-2, da en serveretur efterfølgende bliver diskuteret…..HVT-parret får dog pointet efter at mærket var blevet tjekket. En solid serveretur fra Friese på Helen Hansen oppe ved nettet giver 5-3. En duel, hvor Egelund er i spil, ender med HVT-point, da de går frem til nettet. 6-3. en solid Friese-serv følges op. 6-4. ..et moment senere byttes der ved 7-6 til HVT. Egelund server, men Michael R. sender retur i nettet. 7-7. Michael Rasmussen gør skaden god igen med en flugtning efter kort duel. 8-7 til HVT. Næste bold: Friese presser på, og Michael R. misser. Nu 8-8. Det bliver 9-8 til HRT, da Friese, hårdt presset, er nødsaget til at en ukontrolleret halvflugtning, der går ud. Nok en hård Friese-forhånd passerer Helen Hansen oppe ved nettet. Á 9. Det bliver 10-9 til Frederikssund, da Jesper Friese server – og føler op med en baghåndsslice udenfor modstandernes rækkevidde. Matchbold Frederikssund. Helen H. server – og returen fra Friese bliver en vinder. 11/9. Tight!

MD55+, kvartfinaler

Lene Bering / Peter Knap (HIK) og Janne Rylander / Claus Jørgensen (Frederikssund) prøvede kræfter imod hinanden på bane 2. HIKerne kom foran 4-3 og lukkede efterfølgende sættet med 6/3. Men Frederikssund-parret kom stærkt igen! Vandt 2.sæt med 6/3 – og så var de to par jo helt lige i sæt og partier, inden matchtiebreaken! Her fik Knap/Bering den bedste start, var foran 5-3 og 6-3. Knap presser Rylander i baghånden, og går frem til nettet. 7-3. En hurtig flugt-duel imellem de to herrer bringer hurtigt bolden ud i Rylanders forhåndsside, men bolden misses, godt presset. 8-3.

DM dag 3 024

Godt humor både under og efter kampen. Knap/Bering, HIK (th.) vandt over Jørgensen/Rylander, Frederikssund.

Herefter følger en lang duel, hvor Frederikssund-parret slutteligt lobber højt – dybt, men midtfor til Knap/Bering, der står forskudt med Knap længst fremme. ”Du har,” lyder det fra Knap … kunstpause ( mens lobbet lander på banen, red.) ”- ikke!”. Og det var jo sandt! God humor og Frederikssund-reducering til 8-4. Det bliver 9-4, da Bering flugter på en serveretur midt på. Og kampen ender med 10-4, da Frederikssund-parret, presset, skyder bolden for langt.

Pernille Skjøt / Anders Jacobsen (HVT) slog overbevisende Liss Rasmussen (ATK) / Flemming Nielsen (Langeskov) med 2 x 6/2, i 2.sæt efter endda at have været bagud 1-2.

Gitte Schou / Jesper Schou Nielsen (Bagsværd) tog imod Kirsten Wæver / Charles Lundqvist (ATK) på bane 6. 1.sæt gik som smurt for Bagsværd-parret, som er bror og søster. 6/0. Bum. Der kom mere gang i den i 2.sæt, hvor modstanderne var mere med – foran kom dog Schous med 1-0 og siden 2-1, 4-1 – inden kampen blev snøret i med 6/3. Men mange gode dueller – og med Jesper Schou Nielsen i løberens og dirigentens rolle.

En kvartfinale resterer i denne række: Ruth Thrane, Greve/Jesper Clausen, Hvidovre – Birgit Brink Lund, Fruens Bøge/Frans Nørby, Hjørring – kampen spilles onsdag kl. 18.45.

HS50+,kvartfinaler

I denne række ventede hen under aften fire ganske seværdige og spændende kvartfinaler.

På bane 7 spillede Torsten Ballisager (Lyngby) imod Peter Biltoft-Jensen (ATK) i en kamp med meget godt og lige spil. Biltoft fik dog et lille overtag, førte 5-4, og tog siden sættet med 6/4. 2.sæt gik lidt hurtigere, selvom Ballisager, Lyngby, strittede imod det bedste han havde lært. 6-2 til den hurtige Peter Biltoft-Jensen, ATK.

DM dag 3 018

Nils Daugaard, ATK (th.) måtte se sig slået på målstregen af Erik Eibye, Risskov i HS50+.

 

 

På bane 5 gav Nils Daugaard (ATK) og Erik Eibye (Risskov) hinanden en rigtig herrefight med fine dueller, forhåndsslag med topspin samt viste gode prøver på blikket for spillet med den gule bold. Erik Eibye, Risskov, førte 3-2 og siden 5-2, inden sættet blev lukket med 6-2. I Andet sæt kom Nils Daugaard, ATK, stærkt igen. Var foran 1-0, 2-1 og 3-2, inde ATKeren snuppede sættet med 6-3 for øjnene af de nu mange fremmødte publikummere. Nok en matchtiebreak: Den starter ganske lige, hvorefter Eibye får et pointmæssig overtag med 7-5. På et efterfølgende smash, tæt oppe ved nettet, skyder Eibye imidlertid i nettet, 7-6. Herefter forsøger Daugaard at tage teten, men presser for meget på, så bolden bliver for lang. 8-6. På den efterfølgende gode serv skyder Daugaard bolden i nettet. 9-6. Det bliver 9-7, da Daugaard presser med forhånden, hvorefter Eibye ikke får bolden retur. Daugaard skal nu selv serve, men kampen slutter, da en dobbeltfejl bliver endetstationen. God kamp fra begge spillere.

Spinkle Peter Iversen (Gentofte) og den noget kraftigere (og højere) Lars Gylstorff (Lyngby) udkæmpede et flot slag på bane 4. I starten tog Iversen teten – og bragte sig på 3-0. Men Gylstorff kom igen og reducerede til 3-2. Senere får Lyngby-spilleren udlignet, men Iversen bringer sig igen foran. Nu med 5-4. Gylstorff skal serve, men det bliver en noget blandet forestilling med en dobbeltfejl. En høj bold og efterfølgende smash misses, da Gylstorff får solen i øjnene. I partiet bliver det også til flere hårde førsteserver fra Lyngby-spilleren, der følger konsekvent op ved at søge mod nettet. Men Gylstorff ender som taber 4/6. I 2.sæt kommer Iversen igen foran, men der udlignes. Og herefter spankulerer Iversen rundt på banen for at teste lysken, som er hel gal. Iversen ender med at trække sig, scratche, så ærgerlig afslutning for begge spillere i en ellers lige dyst, hvor Gylstorff i sit spil pressede mere kraftfuldt på, mens Iversen i sit spil i højere grad var klar til at løbe til solen gik ned. Det gjorde solen ikke, men en træls lyskeskade blev slutfacit.

DM dag 3 021

Sejrsherre Steen Elsborg, ATK (tv.) vandt over Henrik Brabrand, KB i HS50+.

Steen Elsborg (ATK) var oppe imod Wedellsborgs (RTK) besejrer, Henrik Brabrand (KB) på bane 6. Elsborg holder serv og bringer sig i front. Senere bliver det også 2-0 og 3-0, inden sættet lukkes ned af den solide spiller, der mestrer alle slag – og så er de hårde og med meget præcision. 6-3. I 2.sæt går det en kende hurtigere med 6—2.

MD50+, kvartfinaler

Annette Nederby (Espergærde) / Henrik Løchte (Lyngby) mødte på bane 5 Marianne Wier / Michael Ask (Birkerød). Det blev et doubleopgør med masser af herlige dueller, hvor de to par virkeligt fik prøvet hinanden af. Løchte/Nederby var dog en kende stærkere og sejrede med hele 6/0 i 1.sæt. Siden kom modstanderne bedre med, var foran 2-0, 3-2 …. men Løchte/Nederby lukkede og slukkede med 6/3.

DM dag 3 023

Henrik Løchte, Lyngby/Annette Nederby, Espergærde (th.) vandt i MD50+ over Michael Ask/Marianne Wier, Birkerød.

Tonny Lillholm (Nivå/Kokkedal) / Helene Bech-Bang (HRT) mødte på bane 1 Lisbeth Karina Svendsen (HVT) / Thomas Høeg-Jensen (Taarbæk). Det blev dog en relativ ensidig forestilling med cifrene 6/1, 6/2 til Lillholm/Bech-Bang.

DM dag 3 025

Biltoft-Jensens, ATK (tv.) slog de forsvarende danske mestre i MD50+, Erik Eibye/Anni Michelsen, Risskov ud af turneringen i kvartfinalen.

Anja Biltoft-Jensen / Peter Biltoft-Jensen (ATK) skulle op imod de forsvarende mestre i rækken, Anni Michelsen / Erik Eibye (Risskov) på bane 4. Men Biltoft-Jensens havde læst godt på lektien – og holde Peter Biltoft-Jensen fra fadet kunne de forsvarende mestre ikke. Han løb fra den inde side, snart den anden – og dirigere på fornuftigt vis boldene rundt med god hjælp fra Anja Biltoft-Jensen. Kampen bød på et væld af gode bolde, men Eibye blev fra tid til anden overivrig i tilspidsede situationer – med fejl til følge eller bolde som ofte kunne eksekveres af Peter Biltoft. ATKerne snuppede sejren med 6/1, 6/4.

DD45+, kvartfinaler

DM dag 3 020

Slothuus, Lyngby/Kaltoft, HVT (tv.) vandt knebent i DD45+.

Sannie Kaltoft (HVT) / Mona Slothuus (Lyngby) spillede imod Linda Pop Pedersen (HIK) / Helle Jensen (SIF) på bane 1. SIF-parret tog 1.sæt med cifrene 6/1. Pænt overlegent. Men så vendte bøtten lidt efter lidt! Slothuus/Kaltoft fik spillet sig varme og efter et lige 2.sæt, som HVT/Lyngby-parret førte 1-0 og 4-3, så tog de stikket hjem i den almindelig tiebreak med overlegne 7-1. Nu vendte så matchtiebreaken, men også her havde Sannie Kaltoft, HVT/Mona Slothuus, Lyngby, styr på begivenhederne: 10-5.

Henriette Laursen / Ann-Louise Sølver Pedersen (Rødovre) og Lene Elsborg Hansen / Dorte Ruskol (HVT) udkæmpede et hårdt slag på bane 2. HVT-parret kom klart bedst ud af starthullerne med 6/2, men efterhånden lykkedes det for Rødovre-parret af drille modstanderne. Tempoet blev taget ud af kampen og boldene kom lidt mere op i luften. Ganske taktisk fornuftigt Rødovre-spil, der gav pote, idet Rødovre-parret efter en indledende 2-1-føring satte trumf på med 6/4 i slutfasen af sættet. Nok en matchtiebreak, men her var presset på Rødovre-parret i de udmarvende dueller fra baglinien for stort – og fejlene kom. Så det endte med en sejr til Lene Elsborg Hansen/Dorte Ruskol, HVT, på 10-4. God kamp, piger!

HS40+, semifinale

Martin Andersen (Herlev) og Jonas Allentoft (HVT) mødte hinanden på bane 4 om formiddagen. Egentligt skulle de to spillere have afviklet kampen i går, d. 2.august, men da lå Jonas Allentoft syg. Martin Andersen viste stor sportsmanship, og indlod i at spille kampen i dag i stedet – stort med FAIR PLAY i Roskilde!

DM dag 3 009

Martin Andersen, Herlev, (th.) viste stort sportsmanship ved at spille HS40+ kampen en dag senere end oprindeligt planlagt. Allentoft, ATK, havde rejst sig fra sygesengen – og der blev ikke vist nåde! 🙂

Og der blev noget at se på for tilskuerne på Dr. Sofiesvej – og især for Martin Andersen, Herlev, der ydede fornem modstand og viste ganske flot spil, der til tider gav Jonas Allentoft, HVT, store problemer.

Martin Andersen, Herlev, kom på 3-2 – ved at spille bolden godt rundt i manegen. Allentoft kom dog igen, bragte sig på 4-3 på en bold med sin karakteristiske dobbelte baghånd. Det blev dog 4-4 efter flere gode forhåndspres fra Allentoft, der dog ikke blev konverteret til point efter fortjeneste, da flugtningerne røg i nettet. Allentoft holdt dog fast og vandt 6/4.

2.sæt bølgede frem og tilbage: 1-0 til Allentoft, 2-1 til Andersen, 3-2 til Allentoft. Der holdt fast – og lidt senere var på 5-2. Andersen server, men kommer bagud 0-40. 3 matchbolde. Det ender med 6-2 sejr i 2.sæt til Allentoft efter bla. to dobbeltfejl i sidste parti af Andersen, der langtfra var ueffen i sit spil – og til tider ydede ganske ferm modstand.

MD40+, kvartfinaler

Forsvarende mestre, Janne Theilgaard / Kim Hansen (Hillerød) gik til stålet imod Louise Bøttner / Christian Franke (HIK) på bane 5, hvor mester-parret vandt med 6/3 i 1.sæt. I 2.sæt kom der fuld blus på – og sættet blev vundet med 6/0 af Hillerød-parret. Men mange gode slagdueller og finesser undervejs i kampen.

Gitte Wittenburg Lotz (Birkerød) / Paul Trumble (Holte) mødte Estelle Dehn-Christoffersen (Dragør) / Gerald Dehn-Jensen (HIK) på bane 2. En 3-2 føring til søskende-parret Gerald/Estelle Dehn blev forvandlet til sætsejr på 6/3. Også 2.sæt gik Dehnernes vej – 6/2. Der blev vist imponerende spil fra begge sider. Gode bolde undervejs. Men især beundring for Geralds kraftfulde spil og vanvittigt hårde smashes. Der er klem på! Og søster ville ikke stå i skyggen: i Sidste eller næstsidste parti, på en Paul Trumble-serv – hvor der blev gået til nettet i baghåndssiden, der svingede Estelle Dehn-Christoffersen baghånden crosscourt. ”bum”, sagde det – i grøften, helt uden for Trumbles rækkevidde.

DM dag 3 027

Søskendeparret Gerald Dehn-Jensen, HIK/Estelle Dehn-Christoffersen, Dragør (th.) vandt over Paul Trumble, Holte og Gitte Wittenburg Lotz, Birkerød i MD40+.

Dagens sidste kamp var ægteparret Ann-Birgitte Holm Gregersen / Morten Holm Gregersen (VST) imod Charlotte Gallina / Jonas Allentoft (HVT) på bane 1. En flot kamp med fornemme dueller. 1.sæt fik relativt overbevisende til Gallina/Allentoft med 6/3. 2.sæt blev en hel del tættere – stadig med rigtigt flot spil, men også med en del såkaldt ”lette” fejl undervejs fra begge hold. Allentoft/Gallina havde 3-2, 4-3 og 5-4 undervejs og havde først chancen for at lukke, men Gregersens kæmpede trodsigt og fornemt imod. Det blev 6-6, og da parrene – efter lidt betænkningstid – var kommet frem til, at det nu var en almindelig tiebreak, der skulle spilles, så endte det med en triumf for Allentoft/Gallina. 7/6.

DM dag 3 028

Ægteparret Gregersen, VST (tv.) måtte se sig besejret i to sæt af Charlotte Gallina/Jonas Allentoft, HVT i MD40+.

 

DS35+, semifinaler

Mette Rytsel (KTK) prøvede kræfter imod Gitte Wittenburg Lotz (Birkerød). Begge spillere tog gerne de lange dueller fra baglinien – Rytsel med lidt bue og spin på, mens Lotz gerne sætter en snert mere fart i bolden. Begge spillere med stor præcision. Så det gjaldt om at vinde overtaget – at være ”etter på bolden”, som Kenneth Carlsen så smukt udtaler det, når han er i tv. Rytsel var foran 3-2, men Lotz haler ind – og tager siden føringen med 4-3. Sættet vindes af Lotz med 6/3. I 2.sæt får Lotz for alvor overtaget i duellerne – og sættet vindes med 6/0.

DM dag 3 017

Gitte Wittenburg Lotz, Birkerød, (th.) vandt i to sæt over Mette Rytsel, KTK, i DS35+.

 

I den anden semifinale skulle finalemodstanderen findes imellem Maj-Britt Quitzau, Ølstykke, og RTKs Anja Kostecki. Quitzau lagde for med bla. to dobbeltfejl i allerførste serveparti – 0-1 til Kostecki. Kostecki server. Bringer sig på 15-0. Efterfølgende rammer Quitzau netkanten og bolden ruller over. 15-15. Men Kostecki har styr på begivenhederne og bringer sig på 2-0. Quitzau server og bringer sig på 30-15. dobbeltfejl. 30-30. Herefter lang bold, som RTK-spilleren vinder. 30-40. En god forhånd fra Quitzau udligner. 40-40. Dobbeltfejl – fordel, Kostecki. Der udlignes. Og på den efterfølgende bold, hvor bolden går over et par gange får Quitzau en bold midt i banen, en glimrende chance, men forhånden ryger i nettet – tempoet i duellerne er nok en kende for højt for Ølstykke-spilleren. Nok en fordel – og nok en dobbeltfejl afslutter partiet. 3-0 Kostecki, der holder kadencen kampen ud. 6-0, 6-0.

DM dag 3 022

RTKs Anja Kostecki (tv.) vandt en stor-sejr i første kamp ved DM over Maj-Britt Quitzau, Ølstykke i DS35+.

Quitzau fortjener stor ros for sin fight imod overmagten. ”Det var en oplevelse. Det var sjovt, selvom jeg tabte, så jeg er glad,” lød den dejligt positive melding i klubhuset efterfølgende fra Quitzau.

Det var lidt fra dag 3 – i morgen følger dag 4!

Morten Lyebalk, presse-ansvarlig DM 2015

.