Er du blevet medlem i RTK inden for de sidste par år, har du deltaget i majkampagnen eller kunne du bare godt bruge flere at spille med? Så kan du deltage i begynderturneringen for voksne, som foregår i RTK-hallen fredag den 1. februar kl 18-21. Det er begynderudvalget for voksne, der står for turneringen. Her bliver der masser af doublespil på kryds og tværs.

Der er lidt forplejning efter spillet.

Det koster 100 kr. at være med – og der er tilmelding via bookingsystemet.

Her kan du læse mere om turneringen – og her er der også link til tilmelding. Bemærk, at der senest er tilmelding tre dage før.