Da der idag blev taget hul på RTK´s deltagelse ved hovedturneringen ved UM, var det med to sejre ud af tre mulige og et kæmpe drama.

Dramaet leverede Jeff Sørensen, da han efter 3,5 time og 4 misbrugte matchbolde måtte se sig besejret af Adam Larsen fra Fruens Bøge med cifrene 2-6, 7-5, 7-5. Et ærgeligt nederlag efter en hård kamp der blev spillet i høj sol og ingen vind. I lange perioder viste Jeff høj klasse, men desværre bed modstanderen godt fra sig med et konstant højt bundniveau.

Efter blot 25 minutters pause rejste Jeff sig stærkt igen i double, da han sammen med makkeren Rasmus Jensen fra TCO slog to spillere fra Hørsholm i 3 sæt. God moral efter et så hårdt nederlag, at kunne rejse sig igen og levere en solid indsat.

I dagens sidste kamp md RTK-deltagelse gjorde Mille sin entre i turneringen med en sikker sejr i mixdouble sammen med makkeren Bastian fra HIK. De besejrede et par fra Birkerød og HVT, og spiller næste kamp i rækken på torsdag.

Eneste kamp med RTK-deltagelse imorgen er Milles 2.runde kamp i single, hvor hun kl. 9 møder en spiller fra Gentofte.

Emil Bødker