Selvom indendørssæsonen er begyndt, kan man heldigvis stadig spille udendørs. Men når man så bagefter spiller i hallen, skal man bruge indendørs sko. Det vil sige sko, der ikke har været brugt udendørs. Det er ikke tilstrækkeligt at vaske sine udendørssko og så spille med dem i hallen.

Vi har lige brugt to dage på at vaske gulvet i hallen. Den maskine, vi bruger, koster 12.000 kr. at leje, så det er ikke noget, vi kan gøre ret tit. Desuden kan gulvet ikke gøres 100 pct. rent.

Vi skal altså have et par sko til udendørs spil og et par til indendørs spil. Vi kan fx minde hinanden om det, når vi aftaler at spille og skal booke bane.

Fortsat god indendørssæson – med de rigtige sko!

Peter Madsen