Jeg har aflyst alle kontrakttimer i hallen i forbindelse med den store internationale juniorturnering i uge 8. I bookingsystemet kunne jeg skrive en besked til jer, der står som indehavere af de enkelte kontrakttimer, men jeg er nysgerrig på, hvordan denne mail ser ud, når I modtager den. Det kan jeg nemlig ikke selv se som administrator.

Så derfor en lille bøn: Står du for en kontrakttime og har fået en mail om aflysning fra vores halbooking-system om aflysning i uge 8, vil du så ikke videresende den til mig? Har du som kontaktperson for en kontrakttime ikke fået en mail med den konkrete aflysning af jeres time, så er jeg også interesseret i at høre fra dig. Hvis den ikke er kommet, så husk at tjekke mappen med spam- eller uønsket mail i dit mailprogram, inden du skriver til mig.

Den 15. december sendte jeg fra min egen mail en besked ud om varsling af aflysningerne – det er ikke den mail, jeg er interesseret i. Det er den automatiske, der er kommet fra bookingsystemet her i starten af januar.

Hilsen

Henrik Overgaard