Elitedamer tæt på slutspilskampe

Forårets seniorholdkampe er nu afviklede med lidt forskellige resultater for RTK-holdene.
Vores bedste damehold, der spiller i Elitedivisionen, har gjort det rigtig flot med to sikre 5-1- sejre og en uafgjort. Holdet består af Mille, Sisse, Rikke, Anja, og Ditte. Meget tyder på, at holdet skal spille med i slutkampene om det danske mesterskab.
Dame 2 holdet, der spiller i første division, har til gengæld været lidt overmatchet og har måttet indkassere tre 0-4 nederlag. Holdet har bestået af Katarina, Pernille og Sanne.
Dame 3 i serie 2 har to udsatte kampe, men vandt flot den kamp, der er spillet med 2-1. Holdet bestod af Ditte og Silke.
Vores bedste herrehold, der spiller i Sjællandsserien, har vundet to sejre med 4-2, men måtte se sig besejret med 0-6 i forårets sidste kamp, så oprykningsdrømmen ligger nok lidt længere ude. Holdet har bestået af Mohammad, Peter, Kim, Emil og Andreas.
Herre 2 holdet har ligeledes to sejre med henholdsvis 4-2 og 6-0, men har også måtte indkassere et 0-6 nederlag og ligger således midt i rækken. Holdet har bestået af Leander, Magnus, Mikkel, Simon og Thor.
Vores herre 3 hold har kun spillet to kampe da et hold i rækken har trukket sig. Begge kampe er vundet 4-2. Holdet har bestået af Thor, Victor, Marius, Johan og Christopher.
HC