Drop in og book in for begyndervoksne
Her er Arne Jensen igangsætter ved en Drop in på Dronning Sofies Vej.

Her er Arne Jensen igangsætter ved en Drop in på Dronning Sofies Vej.

Målgruppe: Voksne begyndere fra i år og ca. to år tilbage

Drop in (sommer) og Book in (vinter) er en aktivitet for voksne begyndere. Meningen er at møde andre begyndere, så du som ny skaber et netværk. Jo flere, du kender, jo nemmere kommer du ind i klubben og finder nogle at spille med.

Det er begynderudvalget, der står for både Drop in og Book in. Imidlertid er de to aktiviteter tænkt som ren spil, ikke træning, så der er ikke nødvendigvis nogen fra begynderudvalget til stede. I aftaler derfor selv, hvem der spiller med hvem og hvor længe.

Det kan dog – især i starten efter majkampagnen – være nogen til stede fra begynderudvalget, og de kan godt finde på at sætte lidt øvelser i gang og give træningstips, men det primære formål er, at I kommer til at spille med hinanden.

 

 

 

I vintersæsonen har vi omdøbt Drop in til Book in, for her skal du tilmelde dig seneste tre dage i forvejen. Aktiviteten bliver aflyst, hvis der er færre end fire deltagere.

Vi har sat tilmeldingsfristen til tre dage, så vi kan nå at afbooke banerne til andre medlemmer, hvis der ikke er nok tilmeldinger. Imidlertid kan systemet kun håndtere at sende besked om aflysning 24 timer før, så du risikerer altså en besked på mail dagen i forvejen om, at Book in er aflyst. Du kan dog selv gå ind i bookingsystemet og tjekke antallet af tilmeldte nogle dage i forvejen.

Er der over seks, så er der to baner til jer. Er I 4-6, så er der én bane. Der er op til 12 pladser, og det betyder, at I enten skal skiftes til at spille eller at I skal lave øvelser, skumbold eller lignende, så der kan være flere på banen. Deltagerne styrer det selv. I spiller med egne bolde, evt. med skumbolde eller grønne bolde, som I finder i skabene med bolde lige uden for opholdslokalet “Sporvognen” – mellem bane 2 og 3.

I vinteren 2018/19 er der Book in på følgende datoer:

Klik på datoen og log ind for at tilmelde dig og betale med Dankort.

Du kan også klikke på “Banebooking”, vælge “Aktiviteter” og find så Book in på listen.

Det koster 20 kroner at deltage.

Du behøver ikke tilmelde dig Drop in om sommeren. Kom bare. Du kan se i kalenderen på forsiden, hvornår der er Drop in – og så møder du bare op. Normalt er der Drop in en gang om ugen fra juni til og med september.

Vil du opfordre andre til at komme til Drop in eller Book in? Vil du høre, om nogen vil spille en single eller double, være med i Dimo eller deltage i et arrangement?

Meld dig ind i klubbens Facebook-gruppe for nye, voksne begyndere.

Her kan I kommunikere og komme i kontakt med hinanden.

Linket er: https://www.facebook.com/groups/nyiroskildetennisklub/