Juniorcamps

Hen over året er der flere gange camps for juniorer – altså samlinger på en eller flere dage, hvor juniorer får træning og deltager i masser af aktiviteter. Her på siden får du et overblik.

Juniortræningscamp i uge 8 2020
Alle børn i Roskilde Tennis Klub inviteres til en rigtig sjov træningscamp i vinterferien. Det er fire timers tennis mandag, tirsdag og onsdag kl. 12-16.

Campen er for alle mellem U8 og U18 – også for dig, der evt. er ny i klubben. Alle får rigtig meget ud af at deltage.

Du skal medbringe drikkedunk, ketsjer, tøj og sko, madpakke og god energi 🙂

Spilledage og tidspunkter:

  • Mandag den 17. februar kl. 12-16
  • Tirsdag den 18. februar kl. 12-16
  • Onsdag den 19. februar kl. 12-16

Pris: 400 kr.

Tilmelding: Du skal logge på bookingsystemet med dit medlemsnummer og din adgangskode for at tilmelde dig og betale.

Tilmeldingsfrist: 10. februar – eller så snart der er udsolgt. Der er 30 pladser.

De bedste hilsner fra
Sisse Folmø

 

Der kommer sandsynligvis en camp mandag-onsdag i starten af påsken 2020, men det er ikke faldet helt på plads endnu.

 

 

 

 

 

 

Dette er teksten fra 2019 – det bliver senere besluttet, om der også kommer en camp i 2020.

I 2019 er der følgende sommercamp:

  • Søndag – onsdag den 4.-7. august kl. 9-15 i Darup

Her vil der være masser af træning og sjove lege og aktiviteter.

Prisen er 800 kr. for de fire dage.

Deltagere: Alle børn fra 2012 og ældre, altså fra ca. 7 år og opefter.

Er du tilmeldt, så husk at medbringe:

  • Tøj efter vejr. Gerne et ekstra sæt, hvis det første sæt er blevet vådt
  • Stor drikkeflaske eller flere små
  • Ketcher
  • Tennissko udendørs og indendørs til campen i august, da vi evt. kan gå i hallen, hvis det regner
  • Solcreme
  • Evt. kasket eller solskygge
  • Sund madpakke
  • Gå på mod

Der er en sommercamp T-shirt til alle med i prisen.

Dette er teksten fra uge 42 2018 – det bliver senere besluttet, om der også kommer en camp i uge 42, 2019.

Roskilde Tennis Klub holder i efterårsferien en minicamp torsdag den 18. og fredag den 19. oktober. Her arbejder vi teknisk med alle faser af spillet samt hygger imellem. Så gå ind i bookingsystemet og meld jer til vores camp.

Hilsen

Theo

  • Dato: Torsdag og fredag den 18. og 19. oktober kl. 14-18
  • Tidspunkt: 14-18 – 4 timer
  • Alder: u14 og u16 – grøn-gul bold
  • Tema: Teknisk arbejde med grundslag, flugtninger og serv
  • Sted: RTK-hallen i Darup
  • Pris: 300 kr.

Dagens program:
14-15:30 – Teknisk arbejde
15.30-16 – Pause
16-17.30 – Teknisk arbejde
17.30-18 – Sjove lege/kampe

 

Dette er teksten fra julecampen 2018 – det bliver senere besluttet, om der skal være julecamp i 2019.

 

 

 

I 2018 er der julecamp for alle juniorer torsdag fredag og lørdag før jul:

Tiderne er:

  • Torsdag den 20. december kl. 15.30-20.30
  • Fredag den 21. december kl. 13-17
  • Lørdag den 22. december kl. 11-16

Kom til julecamp i dagene op til jul, og giv den gas med klubbens faste trænere. David og Theo står i spidsen for nogle sjove og lærerige dage sammen med klubkammeraterne. Det er for alle aldre og niveauer – vi har hele hallen, så vi deler jer op, så I træner sammen med nogle på samme niveau. Skal I spille turneringer over julen er det en god forberedelse, og skal I til mange dages julearrangementer med familien er det også dejligt at komme ud og brænde noget krudt af inden. Man skal medbringe drikkedunk, udstyr, madpakke og god energi .

 

Pris: 500 kr.

 

Billederne her på siden er fra campen i 2017.