Spil-arrangement for herreholdspillere i januar

Kære alle herre holdspillere i RTK

Det vil glæde mig at se dig og alle RTK’s aktive herrer, der spiller på voksenhold til nogle hyggelige timer, hvor vi skal spille tennis med en masse social samvær og hygge.

Arrangementet foregår i hallen fredag den 11. januar 2019 kl 17.45 – 20.

Alle herrer i RTK, der er etablerede spillere på voksenhold i indendørssæsonen 2018/19, inviteres. Derudover er de etablerede spillere fra motionistholdene udendørs 2018 også inviteret. Det hele går ud på, at vi kan lære hinanden bedre at kende på tværs af niveau, sædvanlige trænings-makkere og alder.

Vi byder på lidt at drikke til en start, så vi lige kan blive lidt mere bekendte, inden vi starter.

Vi booker baner fra kl. 18 i to timer og spiller doubler på kryds og tværs. Vi spiller 20-25 min. med en makker og så bytter vi rundt. Vi når herved en 4-5 forskellige makkere.

Vi slutter arrangement af med fællesspisning (pizza). Du skal selv medbringe drikkevarer, hvis du vil have andet en saftevand 🙂

Lad os gøre indendørsæsonen endnu bedre – med en masse hygge, sjove kampe, og høj stemning i hallen.

Her er link til tilmelding via bookingsystemet. Du skal logge på for at tilmelde dig. Det koster 50 kr. at være med. Der er plads til 20.

Kim Sverbæk