Fra lørdag den 29. juni og halvanden uge frem er det ikke muligt at booke tennisbaner i Darup. Der er festival på dette tidspunkt og vi kan derfor hverken komme frem til banerne eller tilbage igen.

I ugen op til festivalen er der også aktivitet i området, men RTK’s medlemmer kan dog godt både booke og spille på banerne.

Der vil være vagter, der styrer, hvem der kan komme ind på området. I 2018 var der en del udfordringer med denne adgang, så i år har vi holdt møde med festival’en for at sikre klare aftaler.

Aftalerne er:

  • Fra lørdag den 22. juni til fredag den 28. juni er der adgangskontrol ind til parkeringspladsen i Darup
  • Skal du ind og spille, skal du vise en tennisketsjer som adgangstegn
  • Den normale parkeringsplads er optaget af festivalen – du skal derfor køre ad grusvejen hen forbi tennishallen, der er parkeringspladser ved BMX-området på den anden side af hallen
  • Du kan godt køre i bil ad Darupvej forbi Dyrskuepladsen, men der kan blive trangt, så kør i god tid eller kør via Ringstedvej og Darup, så du kommer til tennis “ad bagvejen”
  • I hele perioden er det nemmest og hurtigst at køre på cykel – der er åbent både via Darupvej og via cykelstien fra Ringstedvej, der kører under motorvejen

Opstår der udfordringer, så har RTK fået direkte kontaktnumre til festivalens vagter. Ring derfor til klubmedarbejder Henrik Overgaard eller banemand Kurt Jensen, hvis du oplever problemer.