Der bliver virkelig gået til makronerne i forhold til at spille kamp for alle klubbens juniorer. I weekenden var der skumstævne på “hjemmebane” i Himmelev Hallen med 15 RTK-deltagere, og mange andre har været på tur for at spille turneringer rundt om i landet.

Her på siden får du billeder og et referat fra skumturneringen i Himmelev Hallen.

Der bliver desuden arbejdet på at sikre fotos og referater generelt fra, når RTK-spillere har været i aktion. Lige nu har vi en lukket Facebook-gruppe, der bliver brugt til at post resultater og billeder, men næstformand Anja Kostecki arbejder på at få koordineret indsamling af resultater, referater og fotos, så alle bliver husket, og så vi får et samlet billede af RTK-spillernes aktiviteter i individuelle turneringer og holdturneringer.

Facebook-gruppen er som sagt lukket og med 104 medlemmer når vi ikke ud til alle. Derfor håber vi på at få mulighed for at vise gruppens opslag på hjemmesiden. Det er vores webtekniker i dialog med Facebook omkring. Det vil betyde, at vi skal gøre gruppen åben i stedet for lukket, og hvis det kan lade sig gøre, informerer vi ud om det, inden vi foretager ændringer.

Her er link til Facebook-gruppen “RTK Kampe og resultater”.

Og så over til referat fra skumstævnet i Himmelev, forfattet på Facebook-gruppen af Marie Hostrup, der selv stod for RTK’s bod med kaffe, kager, frugt og lignende:

RTK-spillere vandt 3 ud af 5 aldersrækker! Stort tillykke til alle med de flotte kampe og resultater. Alle fik en masse kampe, sjov, fællesskab og erfaring med hjem.

  • U8 – ingen RTK spillere
  • U10 Turneringsvinder – Milla Milojevic
  • U12 Turneringsvinder – Philip Hostrup Allerup
  • U14 Turneringsvinder – Elvira Svendsen
  • U16 Bronze til Kasper Larsen

Også tillykke til RTK ‘s juniortrænere. Det er bestemt også et stort skulderklap til jer…. Sikke mange flotte resultater og kampe, juniorspillerne fra RTK har hevet hjem i denne weekend repræsenteret i hele DK.