Her kommer et overblik over resultater og stillinger for RTK’s tre dame- og herrehold, skrevet af Hans Christian Stigaard fra sportsudvalget.

 

KB var for stor en mundfuld for vores elitehold der måtte se sig besejret med 5-1, kun Sisse vandt en flot sejr. Holdet har klaret sig rigtig fint i elitedivisionen og nåede videre til mellemspillet hvor holdet slutter i midten.

Dame 2 i første division må se en nedrykning i øjnene, men sluttede fint med 2-2 mod Birkerød.

Dame 3 mangler stadig et par kampe, men ligger midt i rækken.

På herresiden slutter vores hold i Sjællandsserien midt i rækken, afbud fra både Emil og Kim i den sidste kamp var lidt for meget og som også slog igennem på de øvrige hold.

Herre 2 slutter som nummer 3 i serie 2, mens herre 3 slutter som nummer 2 i i serie 3. Dette hold er imidlertid gået ubesejret gennem turneringen, så selv om Tølløse slutter som nr 1 med et vundet sæt mere er det alligevel RTK der skal spille play off, da vi slog Tølløse.

Herunder er der flere billeder fra lørdagens dame 1 kampe mod KB.