RTK´s trænerteam har inviteret til ikke færre end tre camps for juniorer her i sommer. Den første er allerede i uge 26, fra mandag den 26. juni til torsdag den 29. juni – hver dag kl. 11-17.

Vi har været lidt sent ude med information og tilmelding – og vi har desuden hørt, at der for nogen er lidt problemer med at se tilmeldingerne rigtigt i bookingsystemet. Det er en ny tilmeldingsform, vi tester, fordi den samtidig sørger for betaling, men det har ikke virket helt efter hensigten. Specielt er der udfordringer på mobil og tablets, har vi hørt. I næste uge holder vi et møde med vores leverandør for at finde den rette måde at gøre det på i fremtiden.

Lige nu betyder det, at der er for få deltagere til at gennemføre sommercamp’en i uge 26.

Vi vil derfor gerne hurtigt høre, om der er nogen, der gerne vil med i uge 26, så vi kan nå op på mindst 15.

Her kan du læse om de tre sommercamps.

Der er stadig tilmelding via bookingsystemet – via holdoversigt og sæsonhold. Hvis du ikke kan få det til at virke, så skriv til sisse@roskildetennisklub.dk, så sørger hun for at melde jer til. Skriv det fulde navn på det barn, det drejer sig om.

Vi sætter en skarp frist til fredag kl. 12 – inden det tidspunkt skal der være mindst 15 tilmeldinger for at sommercampen i uge 26 bliver gennemført.

Har du problemer med tilmelding til de to øvrige sommercamps i uge 31 og 32, så er du også velkommen til at tilmelde dig til Sisses mail.

Børnene er velkomne til at melde sig til mere end én sommercamp.

Hilsen

Henrik Overgaard og Sisse Folmø