Roskilde Tennisklub har endnu en gang sagt ja til at lægge baner til en ITF turnering.

Denne gang afholdes turneringen udendørs på anlægget på Dr. Sofies vej med start lørdag d. 18/9 og finale i doubler fredag d. 24/9 og singler lørdag d. 25/9-21.

Finaledagen d. 25/9 er samme dag som Jubilæumsudvalget har afsat til fejring af klubbens 100 års jubilæum så sæt allerede nu kryds i kalenderen til denne festdag.

Vi mangler frivillige
Gruppen af frivillige er allerede gået igang med koordinering af de mange opgaver, som skal løses inden turneringen går i gang, samt der også er behov for mange frivillige under selve afviklingen af turneringen.

Af områder kan bla. nævnes sociale medier/up-datering på hjemmesiden, Café, løbende oprydning, vagter til åbne-lukke, økonomi, fysioterapeut, opstregning, referee-assistenter, Players event.

Har du lyst til at hjælpe før eller under arrangementet, eller har du en anden god ide, er du velkommen til at kontakte koordineringsgruppen på denne mail:aktivitetsudvalget@roskildetennisklub.dk

hilsen Aktivitetsudvalget

Læs hele meddelelsen fra aktivitetsudvalget her