Der er kommet nyt LED-lys i RTK-hallen, men også en ny måde at styre lyset på.

Lyset tænder nemlig ikke automatisk, selv om du har booket en bane. Du skal gå ind på banen for at en lyssensor registrerer, at der er kommet nogen – og derefter tænder lyset. Det går hurtigt, så der er ikke opvarmningstid som ved det gamle lys.

Det veksler lidt, hvor lysføleren sidder – og dermed skal du visse steder helt op til nettet for at lyset tænder. Det gælder fx hvis du går ud af “Sporvognen” og ind på banerne via mellemrumet, hvor boldskabene også er. Her skal du et godt stykke ind på banen, før lyset tænder.