Gennemfører en ud af to sommercamps for juniorer

Med 36 tilmeldte bliver sommercampen for juniorer 6.-9. august gennemført helt som planlagt.
Derimod kom der kun 11 tilmeldinger til campen i starten af sommerferien – og den camp bliver derfor aflyst.
Tilmeldingsfristen til begge camps var 1. juni – og den blev forlænget til 5. juni.
Er der børn, der ikke nåede det inden fristen, men som gerne vil med, så kan I skrive til træningschef Sisse Folmø og høre, om der er plads. Det vil i givet fald komme an på, om der er andre spillere i samme alder og niveau. Bemærk også, at Sisse holder ferie det meste af juli frem til den mandag, hvor sommercampen starter.
Her er siden med information om sommercampen.