48 børn og 24 voksne har haft en aktiv uge i Darup med sommercamps – for børnene om dagen og for de voksne om aftenen.

Ni trænere var på for at sikre en god oplevelse med de mange børn og om aftenen sørgede tre af trænerne, Nicolas, Mille og Ditte for at lære nye tricks på tennis banen. Der blev arbejdet hårdt – og endda varmet op. Der blev både trænet slagflugtninger, slice og helt almindelige grundslag. I kan se de nye teknikker den kommende tid på banerne, så pas på. Træningen sluttede af med en turnering onsdag aften, hvor der blev spillet en masse gode kampe på kryds og tværs.

Tak til Nicolas, Mille og Ditte for god træning og sved på panden alle tre dage. Vi glæder os allerede til næste år!

Pia Winther Eriksen