Kære tennisfolk

God jul og godt nytår til alle – og tak for indsatsen fra alle jer – frivillige som ansatte – som i år har medvirket til, at RTK har et væld af gode aktiviteter, et godt træningstilbud til alle, arrangementer for voksne og børn og gode baner at spille på i gode omgivelser.

Tak til vores udvalg – uden jer havde vi simpelthen ikke nogen klub.

En lille bøn til jer, der har kontrakttimer i hallen. Husk at afbooke, hvis I ikke skal bruge jeres bane. Både til hverdag og her i jul/nytår er der mange andre, der meget gerne vil spille i hallen, og så er det jo lidt ærgerligt, hvis de ikke kan komme ud og spille, selv om banen står tom med lys på.

Jeg spillede selv lillejuleaften i en meget tom hal. Enkelte baner var afbooket, men da jeg gik kl. 20.30, stod alle fire baner tomme med lys på.

Bedste tennishilsner

Henrik Overgaard, næstformand