Golden Age holdet (60 plus) har i sommer været i pulje med Holbæk, Tølløse, Sorø 1 og 2, Hvalsø, Haslev og Greve.

På holdet har spillet: Connie Thomsen, Hanne Willumsen, Hanne Bacher, Inge Lise Midtgaard, Finn Køngerskov, Flemming Grøntoft, Hans Henrik Bulow, Henning Orlien, Jan Bacher, Jens Erik Skau, Kai Sørensen, Per Rants og Søren Peter Elkjær, så det har været en meget stor trup, der har ydet bidrag.

Referat fra weekendens afgørende holdkamp:
Inden sidste kamp førte vi med en sejr mere end Greve, som var gårsdagens modstander. At vinde puljen krævede således, at vi fik mindst uafgjort. Det lykkedes. Det blev 3-3 i en gyserkamp.

I damedouble tabte Connie og Hanne B. 1. sæt og de var bagud 0-4 i andet, hvorpå de vandt sættet og matchtiebreaken. Godt klaret og det bekræfter jo eftertrykkeligt, at kampen ikke er tabt eller vundet før sidste bold er slået ind eller ud.

Derudover var der sejr til Kai og Jan i 2. HD samt Jens Erik og Connie i mix.

Dermed kan Golden Age holdet kalde sig Midtsjællandske mestre 2021 udendørs.
🇩🇰🙂🇩🇰
Ref. Søren Peter Elkjær

Billedet er fra en tidligere kamp.