Der er ved at blive lagt nyt gulv i hallen – ikke på banerne men fra indgangspartiet hen til indgang til “Sporvognen”. Det betyder, at hallen er lukket mandag og tirsdag – der bliver dog åbnet op for booking igen i løbet af tirsdag eftermiddag, men her er der fortrinsret til bookinger for de motionisthold, der spiller kampe tirsdag fra kl. 18, hvis det skulle blive regnvejr.

Det er anlægsudvalget, der har bestilt Roskilde Gulventreprise til at lægge gulvet, og det viser sig desværre, at der var råd i pladerne under gulvet lige indenfor vindfanget. Råddet skyldes utætheden i taget over vindfanget, hvorved vandet løb ned gennem alle brædderne og ned under gulvet. Taget er tidligere på sommeren blevet gået grundigt efter af en tømrer, så med nyt gulv og forbedret tag får vi nu et mere tørt indgangsparti.

Her kan du se, hvem der sidder i anlægsudvalget.