Det var en kold og blæsende søndag morgen hvor RTK 40+ først hold skulle møde puljens nr 1. Men bare fordi man er nr 1 i puljen, så er det ikke noget der kan skræmme RTK spillerne.

Vi lagde ud med de 3 herre singler og en damedouble. Vilhelm som HS1 var oppe i mod en morgenfrisk Holbækmand, som trykket godt til. Så Vilhelm måtte se sig slået med 0/6 og 3/6. På HS2 kæmpede Lybalk og brag kamp og var lige ved at slide hans modspiller op. Men desværre gik sejren til Holbæk. Som HS3 var Arne i kamp. Første sæt vandt Arne 6/0, man tabte fokus i andet sæt og tabte 5/7. I match tiebrakken holdt Arne fokus og vandt. Samtidigt var damedoublen i fuld gang på banen ved siden af. Her havde vi får forstærkning af Rikke, som har spillet tennis på topniveau som barn. Annette og Rikke fandt hurtigt hinanden og kommunikeret rigtigt godt sammen og vandt deres DD1.
Uhhh….Stillingen var nu 2-2.

HD1 var Morten og Vilhelm, som skulle se om det de kunne få revanche mod deres singlespillere. Men desværre var Holbæk igen for stærke og RTK tabte. Rikke skulle spille DS1. Og hvor svært kan det være når man har spillet super godt som barn. Så en måned med ketcheren i hånden igen er vel nok til at slå Holbækdamen 6/1 – 6/0 i løbet af et øjeblik. Godt spillet efter en lang pause. Annette og Kim A skulle spille mix mod det rutineret mix par Mogens og Stina fra Holbæk. Kim var stærk servende, men det var ikke nok til en sejr.

Så nu er stillingen 4-3 til Holbæk inden den HD2, som skulle spilles af Kim A og Arne. Så nu var det nu hvis vi skulle have en uafgjort i holdkampen. Kim og Arne kom godt fra start og fik hurtigt taget først sæt. Andet sæt var lige indtil 2-2. men så spændte vi grebet og satte spurten ind og vandt 4 partier i streg.

Så alt i alt en god holdkamp som endte 4-4 mod topholdet. Godt kæmpet alle sammen på en nu lidt varmere men stadig blæsende søndag.

Mvh
Arne Jensen