Så er det tid at melde sig til Sjællandsmesterskaberne udendørs 2019, som afvikles i perioden 5.-16. juni 2019.

Mere end 500 spillere er allerede tilmeldt turneringen, som er Danmarks største tennisturnering.

Der er rækker for både juniorer, seniorer og veteraner.

Der er finaleweekend den 15.-16. juni 2019 hos Øresund Tennis. De indledende kampe bliver afviklet i forskellige klubber. RTK stiller også baner til rådighed i pinseweekenden, så du kan være heldig at få en eller flere kampe på hjemmebane.

Her kan du se indbydelserne:

 

Tilmelding og betaling

Alle deltagere skal oprette en profil i Tournament Software (se vejledning), da online tilmeldingen foregår her. Efter tilmelding skal man overføre sit samlede deltagergebyr via mobilepay til 62885, anfør navn og klub på overførslen.

Man behøver ikke have licens for at være med og der er rækker for spillere i alle aldersgrupper og på alle niveauer.

Med andre ord, denne turnering er for ALLE tennisspillere uanset niveau. Kort fortalt så inddeles rækkerne efter spillernes placering på ranglisten, så man vil møde ligeværdige modstandere og få spillet gode kampe.

Der er både single- og doublerækker, så man har mulighed for at spille rigtig meget tennis.

Sidste frist for tilmelding er 22. maj 2019 og foregår her: https://dtf.tournamentsoftware.com/sport/tournament.aspx?id=AE7CC89F-0D95-4890-814C-815A96B558F6 – det er også her man kan holde øje med hvem der allerede er tilmeldt i de forskellige rækker.

Har man spørgsmål til turneringen, f.eks. om hvilken række, man skal melde sig i, kontakt venligst undertegnede via e-mail.

Daniel Mølgaard

Tennis Øst, mail: dmn@tennis.dk.