Et godt sted at starte – for nye spillere
Er du relativt ny i tennis, og har du aldrig spillet turneringer før, så er skumstævner et rigtig godt sted at starte. Disse turneringer er også gode, hvis du bare er vild med tennis, og ikke kan få kampe og stævner nok. Her kan alle være med fra let øvet og til rutinerede spillere.
Du kan få et overblik over hvilke typer der findes af individuelle og holdturneringer arrangeret af DTF, Tennis Øst og DGI på deres hjemmesider.
Tennis Øst og DGI arrangerer sammen skumtennisturneringer, og her er der rækker for alle aldre op til 18 år.
I denne turneringsform spilles der i puljer, og alle får mange kampe.
For de lidt stærkere og mere rutinerede spillere
Ønsker at gøre din turneringsdeltagelse mere konkurrencepræget, så er det på tide at kigge mod DTF (Dansk Tennis Forbund).
Her er der turneringer for årgangene U10, U12, U14, U16, U18 og senior. Her kæmpes der om point til den nationale rangliste, og man er ikke sikret lige så mange kampe som i de ovenstående turneringer. Der spilles nu mere efter Cup-systemet, og det er altså knald eller fald, selvom de fleste turneringer har en bonus-runde for dem der ryger ud i 1.runde. Deltagelse kræver at man får en licens hos Dansk Tennis Forbund.
Du kan finde informationer om turneringerne på DTF, Tennis Øst og DGi’s hjemmesider.
- Tilmelding til licens
- Beskrivelse af turneringer på Dansk Tennis Forbunds hjemmeside
- Tilmelding til turneringer via Dansk Tennis Forbunds turneringsprogram
Hvis der er spørgsmål til nogle af de ovenstående turneringer, og er du i tvivl om hvor du kan deltage, så tag fat i RTK’s sportschef eller cheftræner.
