Vi har de sidste mange år haft tradition for at lave en kampagne i maj for at få flere medlemmer i klubben. For at disse nye spillere ikke skal kede sig – og melde sig ud igen – har vi haft en tradition for at lave forskellige arrangementer, som f.eks. “drop-in” for de nye i klubben.

Vi har kørt med samme opskrift i en årrække – og tænkte at det var tid at finde på nye tiltag.

Derfor indkalder begynderudvalget til “inspirationsmøde” mandag den 6. februar kl. 19 hos Grethe Kjølby, Lysholmsvej 18, Roskilde.

Vi forventer, at de der møder frem, ligger inde med gode idéer om, hvad vi kan finde på af nye sjove arrangementer for de nye.

Man behøver ikke at have været med i klubbens udvalg tidligere – for at møde frem – der er ingen forpligtelser.

Vi ses forhåbentlig

Begynderudvalget, RTK