Sneen falder sent i år, og derfor afholdes årets RTK-julefrokost lørdag d. 21. december. Det betyder, at du har styr på alle dine juleindkøb, og har overstået alle de kedelige julefrokoster med dit arbejde og dine venner. Den sjoveste fest er selvfølgelig den med dine tennisvenner.

I år har vi brudt en smule med traditionerne. Det betyder, at begivenheden afholdes i Darup, hvor vi naturligvis skal spille tennis. Alle niveauer kan være med. Faktisk kan det være en fordel at have et lavt tennisniveau, da turneringen vil være inspireret af elementer fra ”Russisk Tennis” (mere om det på dagen).

Program:

  • Kl. 14-17.30: Tennisturnering. Der serveres gløgg og æbleskiver i pauserne
  • Kl.18 –?: Julebuffet, snaps, dans og uddeling af RTK-priser

Alt det praktiske:

  • Husk håndklæde og skiftetøj
  • Medbring egne drikkevarer – vi fester hele natten
  • Tilmelding er bindende. Sidste frist for tilmelding er fredag d.6.december
  • Pris: 250 kr.
  • Hvis du kun ønsker at deltage i julefrokosten, så skriv det i bemærkningsfeltet når du tilmelder dig
  • Max antal deltagere: 50 – først til mølle-princippet

Du skal logge dig ind i bookingsystemet for at tilmelde dig og betale.

Bemærk, at der også er Champagnetennis fredag den 27. december, men her er alle 24 pladser optaget og det er derfor kun muligt at komme på venteliste.

På vegne af julefrokostudvalget

Leander Rudolf, Pernille Grønfeldt, Christina Monrad Pedersen, Andreas Storgaard Andersen og
Marie Schwartz