Roskilde Tennis Klub holder åbent hus for nye børn

  • Dag: Onsdag den 23. september 2026
  • Tidspunkt: Kl. 17-18
  • Sted: I tennishallen, Darupvej 52, 4000 Roskilde. Parkér på parkeringspladsen og følg stien forbi de udendørs padelbaner op til hallen

Her tager nogle af vores trænere og andre medlemmer i klubben imod både dig og dit barn. Børnene får mulighed for at spille lidt på banerne, mærke hvor sjovt det kan være at spille og få en fornemmelse af at være sammen i en forening, der gør meget ud af en masse forskellige ting, som mange børn og forældre kan se sig selv i. Det er noget med fællesskab, sammenhold, sved på panden, konkurrence, leg, venskab, udfordring, ansvar, respekt og energi.

Vi ser gerne, at I tilmelder jer herunder, så vi ved hvem og hvor mange, der kommer. Men er der på dagen en kammerat, der vil med (og som ikke har tilmeldt sig), så kom bare alligevel.

På dagen fortæller vi mere om, hvornår du kan begynde at gå til tennistræning, hvis du vil fortsætte i klubben. Nederst på denne side er der link til indmeldelse.

 

På denne side:
  • Tilmelding til åbent hus
    Navn på barnet(Påkrævet)

Meld dig ind

Herunder kan du se, hvordan du melder dig selv ind – eller dit barn, hvis du er en far/mor til et barn. Alle kan blive medlemmer uanset alder.

Du klarer hele indmeldelsen online. Ha’ dit dankort klar, du betaler med det samme.

 

I RTK kan man vælge mellem to medlemskaber:

  1. Udendørs tennis og padel + indendørs tennis – helårsmedlem
  2. Udendørs tennis og padel – helårsmedlem

Medlemskab 1: Du kan spille på alle vores baner både udendørs og indendørs. Det er det fulde medlemskab, der også koster mest, men som også sikrer, at du kan spille indendørs tennis om vinteren, hvor udendørsbanerne er lukkede.

Medlemskab 2: Du kan spille på vores udendørs baner – både tennis og padel.  Udendørs kan vi spille tennis fra april-november, mens padel kan spilles hele året, hvis vejret tillader det.

Vi har ikke et medlemskab, der kun dækker padel.

Alle betaler 250 kr. i indmeldelsesgebyr – det er en engangsudgift.

 

Du melder dig ind via nedenstående links:

Du skal have dit betalingskort klar og forberede dig på at skrive alle oplysninger som navn, adresse, fødselsdato, mail og telefon. Vælg selv en kode, du skal bruge sammen med din e-mail, når du bagefter skal booke baner, tilmelde dig aktiviteter og lignende.

 

Betaling i fire rater

RTK opkræver kontingent hvert kvartal ved begge typer medlemskab – med samme betaling alle fire gange.

Billigste betalingsform er at tilmelde sit Dankort/VISA kort under “login” til automatisk kortbetaling. Så er der intet opkrævningsgebyr.

Hvis du melder dig ind midt i et kvartal, betaler du kun for de dage, der er tilbage af kvartalet fra indmeldelsesdatoen.

 

Hvad følger med i kontingentet – og hvad skal jeg betale ekstra for?

Når du har betalt kontingent, kan du udendørs booke baner, uden at skulle betale ekstra.

Indendørs koster det et beløb pr. bane afhængig af tidspunktet på dagen.

Desuden koster det ekstra, når du tilmelder dig til træning, ligesom der kan være et deltagergebyr ved tilmelding til forskellige arrangementer.

 

 

Har du været medlem før og ønsker dit gamle medlemsnummer, så kontakt bogholderen for at blive meldt ind

Hans-Henrik Bülow

Bogholder (medlemskontingent, betalinger, ind- og udmeldelser + ændring af medlemskab, kontraktbaner i RTK-hallen)