Vejrudsigten er skiftet, så nu er beslutningen, at dagens juniortræning flytter til hallen. Det vil sige al træning, der normalt er i tidsrummet kl. 15-18, bliver nu i RTK-hallen i Darup.

Træning efter kl. 18 på Dr. Sofies Vej kan måske gennemføres. Banemand Kurt Jensen gør i hvert fald hvad han kan for at gøre banerne klar. Vi kan selvfølgelig ikke gardere os mod pludselige regnskyl. Der er IKKE mulighed for erstatningstræning i hallen for de hold, der træner på Dr. Sofies Vej efter kl. 18.

Skulle det regne i aften, så er der reserveret indendørs baner til de to hold, der normalt træner i Darup. Holdet kl. 20-21 er i forvejen flyttet til hallen på grund af mørke.

Husk rene sko i hallen – det er meget vigtigt, at der ikke er rester af grus hverken på sko eller bolde. Vores nye gulv er følsomt over for snavs, og vi vil gerne beholde det uden skader i mange år.

Hilsen

Sisse Folmø og Henrik Overgaard