K = Kurt og K = kassereren har Pinsemandag samlet skraldestativer sammen i Roskilde.

Det har længe været et ønske at få nogle store, lukkede skraldestativer på banerne til affald, men sådanne skraldespande er dyre, hvis de skal være af en ordentlig kvalitet, og anlægsudvalget har haft mange andre, mere presserende ting at bruge penge på i år.

Men…..Som mange medlemmer i RTK ved, ændres renovationsystemerne nu i Roskilde, og de gamle skraldespande udskiftes.

Kassereren opdagede, at mange roskildensere dermed ikke havde brug for deres ret pæne træstativer som de havde stående, i stedet for de almindelige gamle trådstativer.

Så ved 1½ times målrettet aktion rundt i Østervangs- og fuglekvarteret blev 14 af disse træstativer med ejernes tilladelse samlet ind, og foreløbig sat på DSV, hvor de vil blive malet, når K = Kurt får tid til dette – eller vi finder nogle frivillige malere.

K = kassereren forventer mere end 10.000 kroner sparet, som ellers var planlagt på næste års budget.

Billedet viser den ene indsamler med resultatet af jagten.

Skribent = K