Det er med stor beklagelse, at vi har modtaget Kim Bau Andersens opsigelse af sin stilling i RTK, med arbejdsdag den 08.april 2016. Vi får derfor kun gavn af Kims store kompetencer i en enkelt sæson. Kims opsigelse sker af personlige årsager, og Kim har i stedet valgt at vende tilbage til sin gamle klub Greve Tennisklub, hvor han vil genindtræde i trænerteamet.

Vi har selvfølgelig fuld respekt for denne beslutning, og på trods af den korte fornøjelse, skal lyde en stor tak for den gode træning, og de input vi har fået fra Kim, og vi glæder os til fortsat at drage nytte af dette i endnu et par måneder.

Arbejdet med at sikre, at RTK står med et usvækket træningstilbud til sommersæsonen 2016 er i gang, og vi er ikke i tvivl om, at alle RTK-medlemmer der måtte ønske det, også til sommer kan få træning af et motiveret og veluddannet trænerteam.