Programmet for vinterens holdkampe er tæt på at være færdige. Puljeinddelingerne er klar for alle 1-3. hold plus 2 x veteran 40+ og et 50+ hold.

RTK har nu også sat tid og sted på alle hjemmekampe, mens alle udehold ikke er helt klar endnu, men det kommer meget snart.

Golden Age og motionistkampene er endnu ikke fastlagt – det samme gælder to skumhold i U10, som vi også har tilmeldt.

Her på hjemmesiden er der links til alle holds turneringsprogrammer:

Med fire baner og mange hold er der virkelig pres på hallen i de weekender, hvor der er holdkampe. Derfor er holdkampene også spredt ud, så der også bliver holdkampe, der er fredag, lørdag og søndag aftener.

Holdkampene ligger primært i én weekend i slutningen af oktober, tre weekender i november, en i januar og en i februar.