Tilmeld dig til årets klubmesterskaber for voksne. Bemærk ny tilmeldingsfrist 19. august. Det bliver et klubmesterskab for alle og afviklet på en ny måde, hvor spillerne i august og starten af september selv får mulighed for at aftale spilletidspunkter.

Der bliver lavet rækker, så flest mulige får lyst til at deltage – derfor er der både A, B og C rækker som normalt, men også rækker for 40+ og 50+. Som noget helt nyt er der også rækker for 60+ B. Og B’et betyder, at rækkerne ikke er for de allerbedste A-række spillere i 60+. Vi vil rigtig gerne have, at så mange som muligt blandt vores medlemmer over 60 år også har lyst til at deltage – og det kan være både i single og i double.

Frist for tilmelding er søndag den 19. august – og herefter bliver programmet lavet, så kampene allerede kan starte ugen efter. Bemærk, at fristen først var 1. august, men den frist har vist sig at være for tidlig, specielt da fristen først blev annonceret efter at træning og holdkampe holdt sommerpause.

Der bliver lavet et system, så det er muligt at reservere to timer til en klubmesterskabskamp – mere om det efter sommerferien.

Her finder du siden med al information og tilmelding til udendørs klubmesterskaberne 2018 – spred rygtet, vi vil gerne have så mange som muligt med.

Jo flere der tilmelder sig, jo bedre og mere homogene bliver de enkelte rækker. Nye medlemmer er meget velkomne – også jer, der har været med i majkampagnen i år og de foregående år.