Som en nyskabelse afvikles indendørs klubmesterskaberne for voksne denne gang med alle indledende kampe på én enkelt dag. Arrangør Steen Lindegaard håber, at det kan få endnu flere til at melde sig.

Alle voksne er velkomne – uanset alder og niveau. Der er rækker fra begyndere til elitespillere.

Sådan ser planen ud:

  • Lørdag den 16. marts – singler i 40+, 50+ og 60+ (indledende kampe til og med semifinaler)
  • Søndag den 17. marts – singler i A, B og C rækkerne (indledende kampe til og med semifinaler)
  • Lørdag den 23. marts – doubler i alle rækker (indledende kampe til og med semifinaler)
  • Søndag den 24. marts – ekstra dag for doubler i alle rækker, hvis der skal afvikles en playoff-holdkamp om lørdagen
  • Lørdag den 30. marts – finaledag i alle rækker

Tilmelding er i gang – og her kan du finde alle oplysninger inklusiv en tilmeldingsformular.

Spillereglerne bliver denne gang Dansk Tennis Forbunds NextGen-regler, det vil sige bedst af tre sæt til 4 i stedet for til 6. Til gengæld er 3. sæt også et sæt til 4 og ikke en matchtiebreak. De præcise spilleregler finder du også på siden, der er linket til lige herover.

Steen Lindegaard fra aktivitetsudvalget fortæller, at den nye spilleform er valgt for at give mere liv i hallen på dagen og for at få flere til at melde sig. Med en enkelt spilledag pr. række for de indledende kampe vil der heller ikke være kampflytninger og en mange forbehold. Man skal kunne spille den dag, man melder sig til.

Tilmeldingsfrist er fredag den 1. marts 2019.