To træninger med forhånd og angreb blev udsolgt på kort tid. Men der er stadig plads på holdet, der har fokus på taktiske spilmønstre. Det er et overset emne, som mange har brug for, men som åbenbart ikke sælger lige så hurtigt som almindelig slag-træning. I skrivende stund er der fem ledige pladser på dette hold.

Træner er David Mathiesen, der både har trænet elite i mange år og også selv har et DM i bagagen.

Tematræningen med taktik er torsdag den 20. september kl. 18.30-21, og målgruppen er de blå og mørkegrønne farvegrupper, altså de stærkere motionister.

Tilmelding er først til mølle – via bookingsystemet. Træningen foregår i RTK-hallen.

Her kan du se siden med tematræning, hvor der er link til tilmelding i bookingsystemet.