Begynderudvalget for voksne arrangerer igen i år en kampagne i maj, hvor nye har mulighed for at komme og prøve, om tennis er noget for dem. Har du lyst til at være med til at sikre de nye en god oplevelse, så læs mere her.

Igen i år bliver det på den måde, at de nye bliver inviteret til at komme og lære at spille fire søndage med første spilledag den 7. maj. Derudover kan de spille så meget de vil på banerne ved siden af. De får et specielt bookingnummer, der kun gælder i maj.

Blev du selv godt modtaget?

Begynderudvalget har endnu ikke lagt sig fast på andre initiativer. De vil faktisk gerne høre fra de nye, der er startet de sidst 1-3 år omkring deres erfaringer. Hvad synes de, der har været godt og hvad har der manglet i modtagelsen af nye. Har du nogle ideer, så tag endelige kontakt til begynderudvalget.

Workshop for majkampagne trænere 2. april – tilmelding nu

Som noget nyt i år holder Dansk Tennis Forbund og DGI via “Bevæg dig for livet – Tennis” en særlig workshop for “trænere” til majkampagnen. Så er du en, der har lyst til at være med til at sætte de nye i gang med at spille de fire søndage i maj, så bliver der holdt et arrangement i Hedehusene, hvor der bliver givet tips omkring træning af begyndere. Det foregår søndag den 2. april kl. 11.30-15.30 ved tennishallen i Hedehusene, Charlottegårdsvej 2, 2640 Hedehusene.

Programmet for dagen omfatter både introduktion og praksis på banerne. Der er også frokost. Det koster 250 kr. at være med, som klubben betaler. Vi kan maksimalt have tre deltagere med. Tag kontakt til klubchefen, hvis du er interesseret.

Majkampagnen – tilmelding er startet

Siden med tilmelding til majkampagnen er netop blevet klar – det varer ikke længe, inden vi begynder at gøre den mere synlig på forsiden og senere også på Facebook. Kender I nogen, der gerne vil starte, så gør dem endelig opmærksom på majkampagnen.

Læs mere om majkampagnen.

Roskilde Tennis Klub er også tilmeldt Tennissportens Dag, som er et landsdækkende åbent hus arrangement, der finder sted lørdag den 29. april – samme dag som RTK har “Store Åbningsdag”. Programmet for denne dag er endnu ikke tilrettelagt.

Her kan du se begynderudvalgets medlemmer.