Vi har haft alle vores seniorhold i gang med at få afviklet første runde af vinterens holdspil, overvejende med gode resultater.

Dame 1 spiller i 1. division og mødte B93 ll. RTK stillede om med Rikke J, Anja og Sisse og noterede en flot 4-0 sejr. Dame 2 spiller i 2. division og klarede 2-2 mod Skovshoved. Holdet bestod af Ditte J, Rikke S og Katarina. Dame 3 spiller i den nyoprettede 3. division og vandt en flot sejr på 2-1 mod Gentofte. Holdet stillede op med de to unge, Sophia og Stella.

På herresiden stillede vores herre 1 op mod ATK i 2. division, og efter en række meget tætte kampe vandt RTK 4-2. Holdet bestod af Mohammad, Emil, Andreas og Leander. Herre 2, der spiller i serie 1, måtte indkasserer rundens eneste nederlag ude mod Rødovre, der vandt 4-2. RTK stillede op med Magnus, Mikkel, Simon og Marius. Endelige klarede et noget reservespækket hold 3 flot 3-3 ude mod Slagelse. RTK stillede op med Johan, Andreas Q, Benedict og Kurt.

Hans Chr. Stigaard

Sportsudvalget