I den kommende tid er der klubmesterskaber, træning, holdkampe, motionistturnering, junior og voksen drop og lignende gode aktiviteter på banerne. Specielt på Dr. Sofies Vej kan der godt være temmelig booket den kommende tid – heldigvis vidner det om et særdeles højt aktivitetsniveau for rigtig mange medlemmer.

Men er der så slet ikke baner til fritegning? Jo, det er der heldigvis. I denne weekend er der primært tider lørdag eftermiddag på Dr. Sofies Vej, men ellers er der rigtig mange holdkampe. Bemærk ikke mindst Dame 1 holdets kamp mod KB’s damer, en af topbejlerne til Danmarksmesterskabet. Den kamp starter kl. 13. Kom endelig ned og kig.

I de kommende weekender er der imidlertid mange ledige baner i Darup, hvor vi har seks særdeles gode baner. Der kan evt. også blive frigivet flere baner på Dr. Sofies Vej, hvis klubmesterskaberne ikke skal bruge dem alligevel, så hold løbende øje med bookingsystemet, hvis du skal ud og spille.

Bedste hilsner

Henrik Overgaard