Nu er det igen muligt at søge medlemsoplysninger i bookingsystemet. Vi har derfor fjernet det midlertidige pdf-dokument med hele medlemslisten.

Du kan søge på for- og efternavne, når du er logget ind. Eneste forskel fra før, at du ikke kan se alle medlemmer i én lang liste.

Hvis du skal have en mailadresse, så kan du trykke på “Send mail” – så åbner dit mailprogram og indsætter mailadressen. Du kan også højreklikke og kopiere. Endelig kan du holde musen henover “Send mail” og så se mailadressen nederst i venstre hjørne på din skærm.

Systemet er nu forberedt til at overholde de skærpede persondata-regler, der kommer i 2018.

Hos os betyder det, at det enkelte medlem nu kan gå ind i sin egen profil og tilføje/fjerne “hak” i visning af navn, telefonnummer og mail – eller blot en af dem. Det håber vi dog ikke, at mange vil gøre, for så forringer det vores muligheder i at få fat i hinanden.

Hvis du fjerner visning af navn, så vil du heller ikke fremgå af banebookingoversigten. Så vil der kun stå et medlemsnummer.

Hilsen

Henrik Overgaard