Her kommer et tilbud til juniorer og forældre, der har lidt svært ved at finde ud af hvordan børnene kommer ud og spille turneringer – og ikke mindst hvilke der er relevante for hvilke niveauer og aldre.

I samarbejde med DGI og Sjællands Tennis Union er der arrangeret et møde i klubhuset på Dr. Sofies  Vej torsdag den 13. september kl. 18-19.30, hvor der kommer en gennemgang af turneringer, tilmeldingsprocedure og lignende. Og der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Deltagere fra andre klubber er også velkomne – men vi forventer primært, at det er RTK’ere, der møder op. Alle er velkomne – også de rutinerede spillere, der ved meget om turneringer. Måske er der ny inspiration…

DGI har lavet en side med tilmelding – så ved vi, hvor mange der kommer, så meld gerne til her.